Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Kompressionsstrømper

Kompressionsstrømper bruges ved forebyggelse og behandling af hævede ben. Årsagerne til hævelsen kan være forskellige, men kommer som regel fra venerne. Når du bruger en medicinsk kompressionsstrømpe, understøttes venesystemet ved at stramme på benet og dermed presse blodet og væsken mod hjertet.
Kompressionsstrømper giver derfor et kontrolleret tryk på dine ben, hvilket kan reducere hævelse, forebygge blodpropper og mindske det ubehag du kan opleve ved forskellige venøse lidelser. Dette kan føre til et bedre funktionsniveau i hverdagen.

Kompressionsstrømper mod hævede ben og fodlidelser - Sahva

Kompressionsstrømper kan hjælpe med:

  • Forbedring af blodcirkulationen
  • Reduktion af hævelse
  • Forebyggelse af blodpropper
  • Lindring af åreknuder og andre venøse problemer
  • Øget funktionsniveau i hverdagen

Hvad gør kompressionsstrømper?

Kompressionsstrømper fungerer ved at give et gradueret tryk på benene. Det betyder at trykket er stærkest ved anklen og aftager op ad benet. Trykket gør at veneklapperne bliver trykket sammen og hjælper med at presse væske og blod tilbage mod hjertet og forhindrer at det kan samle sig i benene.

Medicinske betegnelser for lidelser, der kan have behov for kompressionsstrømper inkluderer bl.a. venøs insufficiens (venøse lidelser), ødemer, lymfødem, lipødem og dyb venetrombose (DVT)

Kompressionsstrømper øger blodcirkulationen og reducerer hævelse og smerter i ben - Sahva

  • Kompressionsstrømper forbedrer venepumpens funktion ved at støtte veneklapperne
  • De reducerer risikoen for ødemer ved at forhindre væskeophobning
  • Strømperne mindsker risikoen for blodpropper ved at forbedre blodgennemstrømningen
  • Kan øge funktionsniveauet i hverdagen

Hvornår skal man bruge kompressionsstrømper?

Du skal bruge dine almindelige kompressionsstrømper hver dag. Tag dem gerne på som det første om morgen. Inden dine ben hæver.
Om natten ligger dine ben i hvileposition, og du har derfor ikke behov for at sove med dine kompressionsstrømper på. Har du meget hævelse og uro i benene, kan du med fordel hæve fodenden af sengen lidt med en pude eller et par bøger under topmadrassen. Der findes også særlige natbandager som kan anvendes. Spørg din behandler om en natbandage vil være et godt supplement til dig.

Kompressionsstrømper anbefales i flere situationer, eks. herunder:

  • Behandling af dårlig blodcirkulation
  • Øget mængde fedtceller som følge af lipødem
  • Hævelser som følge af lymfødem
  • Hævelser som følge af venøse lidelser (venøsinsufficiens)
  • Behandling af forskellige venesygdomme som blodprop eller åreknuder
  • Efter kirurgiske indgreb såsom kompression til benstump efter amputation

Symptomer, der kan afhjælpes med kompressionsstrømper:

  • Hævede ankler og ben
  • Træthed og smerter i benene
  • Synlige åreknuder
  • Følelse af tyngde i benene
  • Reduceret aktivitet pga. ovenstående gener

Vælg de rigtige kompressionsstrømper til dit behov

Det er vigtigt at du får de rigtige kompressionsstrømper baseret på dine behov og lægens anbefalinger. Sahva tilbyder både standard og individuelt tilpassede kompressionsstrømper. Du kan få dem med og uden tå/fod, med ekstra forstærkninger, silikonekanter og i et væld af farver. Modellerne findes både til mænd og kvinder.

Kompressionsbehandling - Sahva

Book tid til en uforpligtende snak og hør om dine muligheder

Kompressionsstrømper efter dine mål – for optimalt udbytte

Individuelt tilpassede kompressionsstrømper er fremstillet efter dine bens specifikke mål, hvilket sikrer optimal pasform og effekt. De måles og tilpasses af vores kliniske konsulenter, som er specialuddannede inden for kompressionsprodukter, hvilket gør dem mere effektive end støttestrømper. Alle Sahvas kompressionsprodukter er RAL-certificerede, og MDR godkendte, så du sikres at strømperne er underlagt EU’s højeste krav om kvalitet til kompressionsprodukter. Derfor kan du med individuelt tilpassede kompressionsprodukter mærke effekt så snart du tager dem på.
Sahvas kompressionsstrømper bliver primært fremstillet af elastan og polyamid, blandet med eks. bomuld eller andre naturlige materialer, de er alle økotex-100 certificerede for at undgå allergiske reaktioner. Vi anbefaler at du anvender salver, olier o.l. om aftenen når strømperne tages af, for at opnå den bedste effekt.

Fordele ved individuelt tilpassede kompressionsstrømper:

  • Perfekt pasform
  • Bedre komfort og effekt
  • Øget holdbarhed
  • Højeste kvalitet ud fra EU-krav
  • Prisen for et par individuelt tilpassede kompressionsstrømper ligger fra 1.050 kr. pr. par. - inkl. konsultationen.

Kan man få bevilling til kompressionsstrømper?

Ja, hvis din læge vurderer, at du har en kronisk lidelse, kan du i nogle tilfælde søge om en bevilling på kompressionsstrømper gennem din kommune. Normalt vil du kunne få bevilget to par strømper om året. Din Sahva-behandler hjælper dig gerne i din ansøgningsproces. Du kan altid købe vores kompressionsstrømper via egenbetaling.

Læs mere om bevilling

Hvordan tager man kompressionsstrømper på?

Strømperne kan være svære at få på, specielt i starten, det skyldes at strømpen skal sidde tæt på benet. Strømpens kompression gør, at strømpen er meget stram. Nedenunder giver vi dig råd og viser dig hvilke hjælpemidler du kan benytte, for at få din kompressionsstrømpe lettere på.

Den gode teknik:

Sådan tager du kompressionsstrømper korrekt på - Sahva

Brug af hjælpemidler:

Anvend af- og påtager samt gummihandsker for at beskytte strømperne og gøre det lettere for dig når du skal have dem på.

Måltagning kompression hjælpemidler - Sahva

Læs mere om påtagning af strømper her

Kompressionsstrømper i forskellige klasser

Kompressionsstrømper kommer i forskellige klasser fra 1-4. De forskellige kompressionsklasser varierer i tryk og anvendelse. Bliv klogere på de forskellige klasser her:

  • Klasse 1 (15-21 mmHg)

Kompressionsstrømper i denne klasse minder om en støttestrømpe og ”strammer” mindst af de 4 forskellige typer af kompressionsklasser. I denne klasse er kompressionen så lav, at strømperne er med til at støtte og forebygge evt. lidelser, fx åreknuder eller hævede ben hos gravide, der oplever mere væske i kroppen.

  • Klasse 2 (23-32 mmHg) og 3 (32-46 mmHg)

Klasse 2 og 3 er kompressionsstrømper, der anvendes af borgere med skader eller defekter i de dybe vener efter en årebetændelse, lymfødem eller lipødem. Strømperne kan effektivt hindre hævelse og udvikling af venøse bensår. Velegnet til moderate åreknuder, postoperativ behandling og moderate til svære ødemer.

  • Klasse 4 (<47 mmHg)

Strømpetypen bruges næsten kun til behandling af sygdomme i lymfesystemet, lymfødemer. Kompressionsprodukterne i denne klasse er særligt velegnede til patienter, der har behov for et meget højt niveau af kompression.

Gør som 15.000 andre

Book en gratis tid til måltagning til individuelt fremstillede kompressionsstrømper. Gør noget ved dine lidelser i dag!

Specialister i kompression

Få personlig rådgivning af vores erfarne kliniske konsulenter. De sikrer, at du får det rette kompressionsprodukt til dine behov.

Landsdækkende service

Sahva er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler. Du kan finde os i en af vores 30 klinikker fordelt over hele landet.

Vores medicinske kompressionsstrømper er lægeordinerede

Vores kompressionsstrømper er et certificeret medicinsk hjælpemiddel, der er ordineret af læger for at sikre den mest effektive behandling. Strømperne er designet til at opfylde strenge medicinske standarder og tilbyde dig den bedste støtte og komfort.

  • Ordineret af læger
  • RAL-certificerede medicinske hjælpemidler (Europæisk kvalitetsstandard)
  • MDR godkendt (Medical Device Regulation – EU-lovgivning)
  • Økotex-100 certificerede (allergivenlige materialer)
  • Høj kvalitet og effekt

Med vores lægeordinerede kompressionsstrømper kan du være sikker på at få de bedste produkter til dine behov.

Den forbyggende støttestrømpe

Støttestrømper, i daglig tale også kaldet fly- eller rejsestrømper, kræver ikke et besøg hos lægen inden. Fælles for kompressionsstrømper og støttestrømper er, at begge strømper skaber et tryk omkring dine ben.
Der hvor støttestrømper er anderledes er bl.a., at de ikke kræver en lægeordineret henvisning, og ofte kun har en max. kompression på 15-21 mmHg (klasse 1).

Derfor anvendes støttestrømper oftest til forbyggende eller midlertidig brug, hvorimod kompressionsstrømper anvendes hos personer, der allerede har lidelser der medicinsk overvågning.

I Sahvas webshop finder du støttestrømper til det lette behov, såsom flyrejser, aktiv hverdag eller til dig der er gravid og kan opleve hævede ben.

Fordele ved standard støttestrømper:

  • Hurtig levering
  • Velegnet til daglig brug og forebyggelse af lidelser
  • Prisspændet for støttestrømper ligger mellem 149 - 1.549 kr. pr. par.
Bestil tid til gratis konsultation
Bestil tid hos en af vores behandlere

Bestil tid hos en af vores behandlere

Ring til vores kundeservice på 7011 0711 Læs mere