Diabetes
Når man har diabetes, er det meget vigtigt at passe godt på sin krop, ikke mindst fødderne
Fødderne skal bære os gennem hele livet, og det er givet godt ud at passe godt på dem. Har du fået konstateret diabetes, er der nogle særlige forhold omkring dine fødder, som du skal være opmærksom på. Ved diabetes ses ofte følgesygdomme. Én af de mere udbredte er en såkaldt diabetisk nerveskade. Nerveskaderne kan ramme mange steder i kroppen. I dette skriv informerer vi udelukkende om de gener, det kan have for fødderne.
Læs så artikel om diabetes fødder og behandling fra Berlingske Tidende november 2021 - Tema: Diabetesdagen
Symptomerne kan i årevis være svage og bliver derfor let overset. Diabetisk neuropati, som det også kaldes, viser sig primært ved nedsat følesans i fødderne. På sigt kan det medføre fodsår, som kan være svære at få lægt. Heldigvis kan fodsårsskader ofte forebygges.
Ved nedsat eller ingen følesansen i fødderne er det vigtigt at:
• Hold godt øje med fødderne og brug gerne et spejl dagligt. Vær opmærksom på forandringer som røde pletter, vabler, hård hud, splinter eller andet. Kontakt din læge eller en fodterapeut, hvis du opdager noget, som ikke plejer at være der
• Undgå fodbad! Har du et lille sår, kan det øge infektionsrisikoen. Fodbad udtørrer desuden også huden, og det giver øget risiko for revner og sår
• Klip dine negle lige over. Klipper du dem ned i siden, risikerer du at få nedgroede negle, som kan danne betændelse
• Plej dine fødder godt; smør dem gerne ind i fed fodcreme hver dag, så du undgår sprækker og hårde huddannelser. Vi anbefaler denne creme
• Skift strømper hver dag. Husk at bruge gode strømper; undgå generende syninger ved tæer eller for stram elastik ved ankel. Kan købes på Sahvas webshop
Når fodtøj skal vælges, er følgende vigtigt:
• Fodtøjet skal kunne sidde godt fast på din fod og kunne reguleres, så det passer netop til din fod. Ingen høje eller smalle hæle. Vær opmærksom på ingen indvendige generende syninger i fodtøjet
• Der skal være god plads til dine tæer, både i bredden og længden. Sørg for ca. 12-20 mm tillæg i længden. Fodtøjet skal være rummeligt og have en god tåhøjde, så den ikke trykker på tæerne. Vælg evt. en sko med stretch-skind, hvis du har knyster eller hammertæer
• Lukket fodtøj kan være bedst for dig med nedsat følesans i fødderne. Således undgår du bedst sten i skoene som kan give sår
• Undersøg dit fodtøj hver dag, så der for eksempel ikke er genstande, småsten eller andet, der kan gnave og give sår
• Hvis du anvender sandaler, er det vigtigt, at den har en lukket hælkappe, og er så lukket som muligt. De skal sidde godt fast på foden. Sandalen skal undersøges for generende genstande og småsten, inden du tager den på
• Husk at bruge gode hjemmesko, der sidder fast på foden og gerne med hælkappe. Bruger du indlæg så vælg en model hvor sålen kan tages ud
• Der er øget risiko for fejlstillinger i fødderne, når man har føleforstyrrelser og går i uhensigtsmæssigt fodtøj. Derfor kan du få brug for indlæg. Indlæg skal altid være 1/1 indlæg, ikke 3/4, da det øger risiko for sår. Har du brug for individuelle indlæg kan du søge din kommune om tilskud.
• Hvis du har brug for ortopædisk fodtøj hjælper Sahva også gerne med det – her har du ligeledes mulighed for at ansøge om tilskud via din kommune
Husk, på Sahvas webshop finder du masser af komfort fodtøj til dine diabetesfødder
Hvordan kan Sahva hjælpe dig som diabetiker?
Hos Sahva kan vi hjælpe dig med at finde sundt fodtøj. Vi kan også lave aflastende fodindlæg og fremstille individuelle sko, der passer præcist til dine fødder - uanset hvordan de ser ud. Du kan få råd og vejledning i Sahvas klinikker, hvor vores uddannede behandlere vejleder dig, blandt andet om sunde sko med optimal komfort til fødderne. Målet er at du som diabetiker får et aktivt liv med god livskvalitet.
Husk at diabetes kan behandles, men ikke helbredes. Ofte kan du gøre meget selv for at forbygge og mindske symptomerne – eksempelvis med træning, kostomlægning, kropsbehandling og hjælpemidler.
Husk på der er frit leverandørvalg!
I Danmark har vi frit leverandør valg – dvs. du selv må vælge hvem der skal lave dit hjælpemiddel uanset hvad der står på din bevilling. Der kan i nogle tilfælde forekomme en lille egenbetaling. Læs mere om hvordan du ansøger her
Balanceøvelse
Øvelsen hjælper dig til at styrke balancen, benmuskler og ankelmuskler samt fodens muskler og tæer.
• Stå med fødderne let adskilte og knæene strakt, men ikke overstrakt
• Kig lige frem og hold balancen. Gentages to gange á 30 sek. med en lille pause i mellem.
• Brug evt. kort fodøvelse samtidig
• Læg vægten skiftevis fra den ene fod til den anden, mens du holder balancen. Gentages to gange á 30 sek. med en lille pause i mellem
• Læg vægten frem på forfoden og tilbage på hælen, mens du holder balancen. Gentages to gange á 30 sek. med en lille pause i mellem

Balanceøvelse - fodøvelse