Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Hofteledsprotese (hofte-ex)

En hofteprotese er individuel og konstrueres ud fra din alder, din helbredstilstand, dit amputationsniveau og dine ønsker til protesens funktionalitet. Det er vigtigt for os, at vi finder frem til den bedst mulige løsning for dig. Derfor vægter vi samtalen omkring din protese lige så højt som den individuelle måltagning til protesen.

Om hofteproteser

En hofteprotese vil typisk bestå af et hylster, et hofteled, et knæled og en protesefod. Når hele benet og en del af hoften bliver fjernet, stiller det større krav til protesens udformning, idet det er en stor del af kroppen, som skal erstattes og styres med både hofteled og knæled.

Protesens hylster er ofte fremstillet af plast, silikone, laminat, kulfiber eller en kombination af disse. Protesens hofteled, knæled og protesefod kan fås i mange variationer og fremstilles i forskellige materialer.

Der opstår mange spørgsmål i forbindelse med en amputation. Meget føles anderledes, og ofte er man havnet helt uforberedt midt i det hele. Hvilken protese får jeg? Hvem betaler? Kommer jeg til at gå normalt igen? Vil du læse mere om de mange valg, muligheder og nye situationer, du står over for som ny protesebruger, kan du finde information her.

Bestil tid hos en behandler

Kvinde med hofteledsprotese - Sahva