Bestil tid / Kontakt
Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Linere til benproteser

Hvad er en benproteseliner?

En liner er en beskyttende strømpe, som er konstrueret til at stabilisere stumpens bløddele, ødem og form. Umiddelbart efter amputering bruges en liner til at behandle og forme stumpen, da den har en fremmende virkning på sårhelingen, når den er sat rigtig på. Lineren sidder direkte på huden og bidrager med at lette trykket fra det hårde hylster. Samtidig beskytter lineren huden mod gnavsår, stød og tryk fra hylstret. Den sikrer også, at din protese sidder ordentlig fast. De fleste oplever, at det er rart at få en liner på, fordi den er tætsiddende og øger din kropsbevidsthed i det pågældende område. Lineren fås i mange udgaver og i forskellige materialer fx i silikone eller polyurethane (PUR and PU).

Hvad er protesestrømper? 

Protesestrømper er særlige strømper, som lægges uden på lineren for at justere pasformen mellem benstumpen og protesehylstret. For at din protese fungerer optimalt, er det vigtigt, at dit hylster sidder tæt og sikkert på benstumpen.  

Hvis hylstret føles for stramt, kan du opleve, at det er svært at komme helt ned i hylstret, eller at protesen ikke sidder korrekt. Husk altid at træde dig godt ned i hylstret, når du rejser dig fra en stol, står op fra liggende stilling eller stiger ud af bilen, så protesen kommer ordentligt på plads.

Hvis hylstret føles for løst, kommer du ofte for langt ned i hylstret. Det kan give tryk på enden af benstumpen, som kan blive rød og øm. Ved underbensproteser mærkes det ofte i knæhasen, mens det ved lårbensproteser kan mærkes i skridtet. 

Vores bedste råd er enkelt: Hav altid et udvalg af protesestrømper med dig, så du kan justere pasformen efter behov. Det giver bedre komfort, øget stabilitet og en mere velfungerende protese gennem hele dagen. Men bruger du mange protesestrømper oven på hinanden for at opnå den rette pasform, er det en god idé at booke en tid hos din bandagist. Måske skal du have nyt hylster.

Spørg bandagist

Nedenfor er et udpluk af de linere, vi har i sortiment. Det er bandagistens rolle at vælge den liner som giver dig bedst mulig funktion og som tilgodeser dine individuelle forudsætninger og behov. Spørg din bandagist, hvis du har spørgsmål om linere.

 

 

X
X
X
X