6Y400 Custom Transtibial Liner
fra Ottobock
- Cushion-suspension. Ved cushion-suspension sidder protesen fast ved hjælp af friktion (gnidning) mellem hylster og liner. Denne suspension kan forbedres ved brug af en sleeve. Sleeven sikrer, at protesen sidder fast ved hjælp af kompression omkring låret. Suspensionsmetoden kan være med eller uden vakuumventil. Det afhænger af stumpens tilstand og brugerens præferencer.
- Polyuretane (PUR). PUR Lineren er en meget blød og fleksibel liner med flydende egenskaber. I praksis betyder det, at materialet flytter sig fra områder med højt tryk til områder med mindre tryk. Denne type liner bruges derfor ofte ved benstumper, der har mange fremtrædende knogler og trykintolerante områder. Da liner-materialet er meget blødt, anbefales det ikke til distal-suspension men fungerer godt med vakuum- eller cushion-suspension.
- Profileret Liner. Lineren har specifikke profileringer, der dels bidrager til en mere kantet overflade for bedre rotationskontrol og dels for at aflaste knoglerne inde i stumpen.
- Wave/præflekteret liner. Wave-funktionen anvendes primært ved silikonelinere. Der er tale om små bølger på ydersiden af lineren, som skal mindske belastningen på knæskallen når benet bøjes. For PUR lineren løses problemet ved at lave præflekterede linere som dermed også mindsker trykket og gør det lettere at sidde med bøjede ben.
- Fremstilles individuelt på mål.