Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Artikel

Kun hver tredje benamputerede kommer op at gå med protese
– nu iværksættes nyt initiativ

Omkring 1.800 danskere bliver benamputeret hvert år, men kun hver tredje kommer op at gå på en protese. Nu tilbyder bandagistvirksomheden Sahva hjælp til amputerede i hele landet med nyt rehabiliteringsprogram.

Cirka en tredjedel at de omkring 1.800 mennesker, der hvert år får en benamputation i Danmark, kommer op at gå med en protese. I kommunerne bliver man tilbudt genoptræningsforløb, men det er ikke alle kommuner, der har erfaringen eller ekspertisen til at hjælpe amputerede borgere. Ifølge en rapport fra Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation, REHPA, er det kun i få kommuner muligt at leve op til kravene om kompetencer på specialistniveau.

Rehabilitering Sahva
Foto: Johnny Møller har tilkøbt 5x 1:1 konsultationer hos rehabiliteringstemaet.
Han ønsker at genfinde balancen.

Bandagistvirksomheden Sahva, der har mere end 150 års erfaring med at lave proteser og genoptræne protesebrugere, har derfor søsat et nyt rehabiliteringsprojekt. Gemmen 1:1 konsultationer i rehabiliteringsafdelingen kan protesebrugere over hele landet nu få hjælp – uanset om de er kunder i forvejen eller ej.

– Vi vil gerne dele ud af vores fagspecifikke viden og hjælpe flere amputerede til at kunne bevæge sig bedre i det daglige. I genoptræningen i kommunen lærer man som benamputeret typisk at gå de første skridt, men der skal mere til, før man bliver fortrolig med protesen. Det er en helt anden udfordring for eksempel at gå på græs eller grus, end det er at gå på et gulv, forklarer Paulette Larsen, der leder Sahvas rehabiliteringsafdeling, som i tæt samarbejde med virksomhedens team af bandagister er specialiseret i at få protesebrugere i bevægelse.

Der sker noget i hjernen
Teknologien inden for proteseforsyningen er i rivende udvikling, og hvis man som kommune kun ser få amputerede borgere i løbet af et år, kan det være svært at følge med, forklarer Paulette Larsen.

– Vi ser flere hundrede amputerede hvert år i Sahva. Derfor ved vi, at det kræver meget at lære at bruge protesen i det daglige. Vores specialister ved meget om protesekomponenter og de bevægemønstre, der kan give særlige udfordringer, men også om det, der sker i hjernen, siger Paulette Larsen og uddyber:

– Når man bliver amputeret, får man fjernet en kropsdel. Det ser man, men man ser ikke det, der forgår i nervesystemet og i hjernen, hvor forbindelserne stadig er. Vi ser rehabilitering som et samarbejde mellem borger og protese, og her skal man have hjernen med. Det kan tage tid, og der skal specialviden til, siger Paulette Larsen.

Johnny vil føle sig sikker uden krykken
Efter en ulykke i et byggemarked i 2021, hvor 70-årige Johnny Møller blev påkørt af en gaffeltruck, måtte han amputeres ved knæet.

– Efter ulykken lå jeg på hospitalet i en måned, og kom så hjem og skulle have en benprotese og i genoptræning. Rehabiliteringen spændte over seks-otte gange og var sammen med en masse ældre, som havde demens og forskellige andre problemer, der ikke var i nærheden af mit. Så jeg fik rent fysisk ikke meget ud af det, fortæller Johnny Møller, der for et par måneder siden gik i gang med den protesespecifikke træning hos Sahva.

Johnny smider krykken - rehabilitering hos Sahva
Foto: Johnny drømmer om at smide krykken og kunne gå i ujævnt terræn. 

– Jeg har brug for balancetræning og muskeltræning for at holde mit korpus i gang. Jeg føler mig stadig ikke helt sikker, hvis ikke jeg har min krykke, men det vil jeg gerne blive. Det kan også være udfordrende, når terrænet ændrer sig. Derfor træner vi også i at gå på græs eller op og ned ad bakker, siger Johnny Møller, der har fået lavet sin bil, så både han og hans hustru kan køre tur i den.

– Jeg har altid været meget aktiv, og der er i dag ting, jeg ikke længere kan. Både at spille fodbold med mine børnebørn, spille tennis eller cykle en tur er ting, jeg har måttet give afkald på. Men en stor del af at være amputeret foregår rent mentalt, så det skal også trænes. For mig er det meget med balancen – at få hjernen med i forhold til protesen, fortæller Johnny Møller håbefuldt. Han har indtil videre tilkøbt fem 1:1 konsultationer i rehabiliteringen hos Sahva.

Ifølge REHPA sker langt størstedelen af de benamputationer, der foretages i Danmark, på grund af komplikationer i forbindelse med kroniske sygdomme som arteriosklerose og diabetes. Det anslås, at omtrent hver tredje kommer op at gå på en protese efter amputation.

Book 1:1 træning