Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Hvad er en KAFO?

En Knæ-Ankel-Fod-Ortose (KAFO) er et stativ, der sidder på foden og går op langs hele dit ben, hvor det monteres rundt om låret. Det kan være leddelt ved både knæ og ankel, og ortosen er til dig, der har behov for at korrigere fejlstillinger, erstatte muskelfunktioner, stabilisere led og lindre smerter.

Varianter af KAFO - Sahva

(Her ses et eksempel på KAFO varianter)

En KAFO kan være fremstillet af enten plast eller kulfiber eller en kombination. Visse typer består af både hårde, stærke og bløde, fleksible materialer.
Det hårde, stærke materiale (prepreg) kan anvendes målrettet til at give styrke præcis dér, hvor det er påkrævet. Det bløde materiale bruges til at ’omfavne’ kropsdelen for at fastholde ortosen.

Bestil tid hos en behandler

De mest almindelige årsager til brug af en KAFO er:
• Neuromuskulære sygdomme og skader
• Skader på rygsøjlen

C-Brace 2.0® - Hvad er en C-Brace?

Et computerstyret knæ til en KAFO. C-Brace er verdens første mekatroniske stå- og svingfasekontrollede ortose-system (SSCO®). Der på unik vis styrer både stå- og svingfasen hydraulisk med en mikroprocessorsensor. C-Bracen støtter dig i hele gangfasen og tilpasser sig kontinuerligt hverdagssituationer, blandt andet kan den understøtte dig under navigering på skråninger, gang i ujævnt terræn, ved trappegang og ved eksempelvis den belastning, der opstår i sætte/rejse sig-situationer.

C-brace 2.0 kan være et nyttigt hjælpemiddel til dig som har post-polio eller neurologiske komplikationer, der har resulteret i delvis eller hel lammelse, der påvirker knæleddet og nedefter. Læs mere nedenfor om C-brace - og om hvordan den hjalp Cecelie som blev lam efter operation.

Du kan sætte dit eget præg på din KAFO - se hvilke farver og mønstre du kan vælge imellem

Vælg farve på dit hjælpemiddel

Sidder min KAFO rigtigt?

Det er vigtigt, at du har den rigtige ortose, som er egnet til netop dit behov. Desuden er det vigtigt, at den benyttes korrekt. Størrelsen på ortosen skal også være rigtig, så du undgår sår og skader. Der skal løbende holdes øje med, om ortosen stadig passer, eller om den skal justeres eller udskiftes. Din behandler i Sahva har fagligheden til at vurdere præcis hvilken type ortose, der passer specielt til dine forudsætninger og behov. Derfor instruerer og hjælper vi dig med at finde det helt rigtige hjælpemiddel, så vi kan være sikre på, at du får den rette behandling.

Afhængigt af hvorfor du skal bruge en knæ-ankel-fod-ortose, kan både lidelsen og behovet også ændre sig - og det er vigtigt ikke at bruge ortosen forkert eller unødigt.
Skal den afhjælpe en lidelse, bør den ikke bruges længere end behandleren anbefaler.
Vi instruerer dig altid i, hvordan og hvor meget din ortose skal bruges.

Få mere vejledning om KAFO

Få mere vejledning om KAFO

Ring til vores kundeservice 70 11 07 11 og book et møde hos en behandler. Ring i dag!