Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Bioness L300 Go

Bioness er et hjælpemiddel, der kan afhjælpe dropfod grundet skader eller sygdom i det centrale nervesystem. Dropfod kan opstå, når der sker en skade på den naturlige nervekommunikation mellem hjernen og de muskler, som løfter foden. Det er uanset, om ens handicap er medfødt eller for eksempel er opstået på grund af slagtilfælde, inkomplet rygmarvsskade, traumatisk hjerneskade, spastisk lammelse (CP) eller sclerose.

På grund af skaden kan personens balanceevne og gangfunktion blive forringet betydeligt. BionessGo hjælper imidlertid med at stimulere nerverne til de muskler, der hjælper med til at løfte foden ved at påføre strøm til den nerve, der løfter foden.

Det er vigtigt for os, at vi finder frem til den bedst mulige løsning for dig. Derfor vægter vi samtalen omkring din dropfodsstimulator lige så højt som den individuelle afprøvning og indstilling.

Bioness L300 Go - Sahva
Sådan fungerer Bioness L300 Go

Bioness L300 Go består af en underbensmanchet der sidder under knæet, hvori elektroder og stimulator er integreret. Systemet inkluderer desuden en valgfri kontrolenhed og en fodsensor. Som de eneste på markedet lige nu, tilbyder Bioness L300 Go en manchet til låret, som kan skabe funktionel stimulering af lårmusklerne. Den bruges oftest i forbindelse med overstræk af knæet.

De to manchetter kan bruges sammen eller hver for sig, alt afhængigt af, hvilke behov du har.
Bioness L300 Go har 3D-bevægelsesdetektor, som er indlagt i selve stimulatoren, så detektoren kan måle bevægelser og afgøre, hvornår den skal stimulere nerverne. Detektoren måler din gang gennem avancerede algoritmer, som sikrer præcis nervestimulering på de helt rigtige tidspunkter.

Øget livskvalitet

Formålet er at give brugeren mere frihed, mobilitet og uafhængighed i hverdagen, og derigennem øget livskvalitet. Bioness L300 Go har desuden færre komponenter end sine forgængere, og den er generelt lettere at tage på, end de tidligere modeller var.
Bioness L300 Go er udviklet på baggrund af den feedback, som kunder over hele verden har givet på tidligere produkter i L300-serien. Det betyder, at den nye Bioness L300 Go er tilpasset brugernes behov og ønsker, og derfor er blevet et hjælpemiddel som rigtig mange brugere er begejstrede for.

Ulla fik livet tilbage

Efter en blodprop i 1997 gik Ulla Schmidt Kristensen usikkert og med krykker i årevis. Ved et tilfælde kom hun i gang med funktionel elektrisk stimulation af benet hos Sahva, og i dag kan hun ikke blot gå, men også danse igen. Læs hele Ullas historie her
FES bruger - Sahva

Bestil tid hos en behandler
Bestil tid hos en fra vores FES-team

Bestil tid hos en fra vores FES-team

Ring til vores kundeservice 7011 0711 Læs mere