OP4 proteseknæ
Pneumatisk monocentrisk bremseknæ med justerbar bremse til den lavaktive bruger (K2) med transfemoral og knæ disartikulation amputation. Svingfasen styres sikkert og pålideligt med effektiv pneumatik, og derved får brugere med nedsat muskelaktivitet glæde af styringens fordele.
-
Monocentrisk knæled
Dette knæled er opbygget omkring en enkelt led-akse, hvilket betyder, at knæleddet kan sammenlignes med et almindeligt hængsel-led.
Når kroppens tyngdepunkt kommer bagved omdrejningspunktet, vil knæleddet bøje, medmindre der aktivt modarbejdes. På nuværende tidspunkt er alle de mikroprocessorstyrede knæled enkelt-akslede og det samme gælder for de fleste knæled med friktionsbremse. -
Knæled med friktionsbremse
Dette knæled tager udgangspunkt i en vægtaktiveret bremse, der bremser/låser knæleddet i takt med, at det bliver belastet. Ofte vil denne lås kunne indstilles i forhold til, hvor meget vægt, der skal lægges på protesen før den låser, men friktionsbremsen er kun aktiv inden for et specifikt vinkelinterval, og det kræves, at protesen belastes, før den låser. -
Knæled med pneumatisk ekstensions- og fleksionsmodstand
Her styres svingfasen ved hjælp af to servo-ventiler og lufttryk. De to ventiler kan justeres separat, og det er derfor muligt at bremse bøjningen af knæleddet uafhængigt af bremsningen af fremsvinget. Det vil derfor være muligt at justere knæleddet, så der opnås symmetrisk svingfase. Pneumatikken har dog den begrænsning, at det er forholdsvist let at komprimere luften i det lukkede kredsløb, og det vil derfor primært være anvendeligt til den mellemaktive protesebruger. Bliver brugeren mere aktiv, vil det føles som at skulle ”vente på knæleddet”, da det bliver for langsomt. Hvis dette er tilfældet, skal der i stedet vælges knæled med hydraulisk svingfasestyring. - Kan anvendes til cykling med forbehold. Kontakt din bandagist.