MKN01360 Mauch proteseknæ
Monocentrisk knæled med hydraulisk ’sving og stå’ fase kontrol (SNS). Velegnet til den højaktive bruger. Med en pal på bagsiden af knæled, kan der skiftes mellem låst knæled, frit svingende knæled, og friktionsbremse.
- Monocentrisk knæled
Dette knæled er opbygget omkring en enkelt led-akse, hvilket betyder, at knæleddet kan sammenlignes med et almindeligt hængsel-led.
Når kroppens tyngdepunkt kommer bagved omdrejningspunktet, vil knæleddet bøje, medmindre der aktivt modarbejdes. På nuværende tidspunkt er alle de mikroprocessorstyrede knæled enkelt-akslede og det samme gælder for de fleste knæled med friktionsbremse. - Knæled med friktionsbremse
Dette knæled tager udgangspunkt i en vægtaktiveret bremse, der bremser/låser knæleddet i takt med, at det bliver belastet. Ofte vil denne lås kunne indstilles i forhold til, hvor meget vægt, der skal lægges på protesen før den låser, men friktionsbremsen er kun aktiv inden for et specifikt vinkelinterval, og det kræves, at protesen belastes, før den låser. - Knæled med mekanisk lås
Dette knæled går fysisk ind og låser knæleddet, så det ikke kan bøje, medmindre der bliver trukket i et udløserkabel, hvorefter leddet åbner, og man kan sætte sig ned. under gang vil knæleddet aldrig kunne åbne, og man er således nødsaget til at gå med strakt ben. -
Knæled med hydraulisk ekstensions- og fleksionsmodstand
Her styres svingfasen ved hjælp af to servo-ventiler og hydraulik. De to ventiler kan justeres separat, og det er derfor muligt at bremse bøjningen af knæleddet uafhængigt af bremsningen af fremsvinget. Det vil derfor være muligt at justere knæleddet, så der opnås symmetrisk svingfase. Selve styresystemet vil være stærkt nok til at styre fremsvinget for protesebrugeren, men da de to ventiler indstilles manuelt til en given ganghastighed og vægt på fodtøj, kan protesebrugeren – der går med meget varierende ganghastighed og fodtøj med forskellig vægt – stadig føle sig begrænset.Hvis dette er tilfældet, vil det være fornuftigt med et mikroprocessorstyret knæled, der tilpasser sig til den givne situation, hvad angår hastighed og vægt på fodtøj.
- Understøtter cykling med separat funktion.