Protesefødder
Foden er et vigtigt element i benprotesen.
Der findes mange forskellige proteser og protesefødder, og ligesom mennesker er proteser og protesefødder vidt forskellige. For at tilbyde den bedste løsning til dig, er det derfor vigtigt, at der er et stærkt tværfagligt samarbejde mellem dig, din bandagist og din fysioterapeut, så I sammen finder den fod, som passer til dine behov.
Vi bestræber os på at være i konstant udvikling, så vi altid kan give dig den bedste og mest målrettede behandling – vores vigtigste opgave er at give dig muligheden for et liv i bevægelse. Det er derfor vigtigt, at du får den rigtige protesefod. En fod der både giver dig optimal bevægelighed og stabilitet.
Flere spørgsmål har relevans, når din bandagist vurderer, hvilken fod der passer bedst til dine forudsætninger og behov. Blandt andet:
- Hvor stabil eller dynamisk skal den være?
- Skal hælhøjden kunne indstilles?
- Skal foden bruges til sport eller terræn?
Spørg bandagisten
Nedenfor er et udpluk af de protesefødder vi har i sortiment. Der findes et utal af fødder, og din bandagist vil ud fra dine behov vælge den rette fod. Spørg din bandagist, hvis du har spørgsmål om protesefødder.