Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Jeg bruger brystprotese – Slut med tabuer!

Frivillig i Kræftens Bekæmpelse, distriktleder for Landsindsamlingen, eventarrangør på 5. år, backstage-fotograf for et velgørenhedsprojekt og ikke mindst danser ved ”Vild med dans”- Knæk Cancer 2017.  Det er bare nogle af de titler som Henriette Løve har føjet til sit cv, og det er vel at mærke samtidig med, at hun er mor til 4 drenge og holder sin kræft i skak, for Henriette er uhelbredeligt syg med brystkræft.

Henriette er kunde hos Sahva, og her fortæller hun om, hvordan hun oplever dét at blive brystopereret og få en brystprotese.

’Jeg er bange for, at det her er rigtig alvorligt, og jeg er ikke sikker på, at du overlever.’

I sommeren 2015 fik den dengang 40-årige Henriette Løve den værst tænkelig besked, man kan forestille sig at få fra lægen: brystkræft med spredning ud i hele kroppen - og jeg er ikke sikker på, at du overlever. Hvad lægen i halvandet år havde slået hen som mælkeknuder, eksem og hormoner blev på et splitsekund forvandlet til det værst tænkelige. Ud fra lægernes hastværk gik det hurtigt op for Henriette, at det var alvorligt. Derfra har fulgt så mange behandlingsforløb, og behandlingstyper, at det dårligt kan tælles på to hænder. Henriette griner, imens hun fortæller det, ’fordi det er så absurd’. Nogle perioder har været bedre end andre, men Henriette siger selv, at hun kun ser en vej, og det er frem ad.

Henriette responderede heldigvis rigtig godt på behandlingen, og i december 2018 så lægerne en mulighed for at fjerne ”moderknuden” i Henriettes bryst, fordi kræften var forsvundet fra både leveren og lungen. Ellers plejer de ikke at operere, når man har så meget spredning, som tilfældet var hos Henriette.

En del af mig, mit look og min identitet!
’Jeg syntes, at det var meget voldsomt og grænseoverskridende at blive brystopereret’ fortæller Henriette. ’Jeg har altid været meget veludviklet i ”den øverste afdeling” hvis man kan sige det… Det har jo været en del af mig, mit look og min identitet i mange år, og jeg har ammet 4 børn. For mig er det også en stor del af min kvindelighed’.

Få vejledning - book en tid

Brystamputeret kvinde viser sit ar efter operation - Sahva

Selvom Henriette var afklaret med at skulle brystopereres, og at det var den bedste løsning, var det bestemt ikke nemt. Derfor gennemsøgte hun, forud for operationen, internettet for al information om, hvad hun kunne forvente. Hun fandt masser information om de fysiske aspekter af en brystoperation, (så som at man muligvis skal have dræn, at man skal huske at massere området, at man kan få lymfødem m.m.), men det mentale aspekt kom helt bag på hende: ’Jeg synes ikke, at jeg kunne finde ret meget om, hvordan man ville have det med sin kvindelighed, og hvordan man følte inden i…’ Pludselig stod hun bare med en følelse af at mangle halvdelen af sin synlige (og kropslige) kvindelighed.

Det syntes jeg var barskt og mærkeligt - at der ikke blev snakket og gjort mere ud af det’, uddyber Henriette.

Derfor har hun nærmest gjort det til sin mission at ’…bombardere det her land med billeder af, hvordan det her ser ud’ og gøre sit for, at det ikke skal være et tabu at være brystopereret. ’Jeg blev nok lidt trodsig og tænkte fandme nej’, griner hun.

At få brystprotese

’Min brystprotese er fantastisk flot! Der er ikke nogen, der kan se, at jeg er brystopereret, når jeg går rundt med den. Det har jeg det rigtig fint med’, fortæller Henriette glad.

Hun har et meget åbent og naturligt forhold til sin krop – også efter operationen, selvom hun er glad for at gå med sin brystprotese: ’Jeg går gerne nøgen rundt hjemme. Mine børn og min mand er ligeglade, og de væmmes ikke ved det. Det er noget, jeg har gjort helt fra starten af. Hvis min mand eller børn havde væmmedes ved det, så havde jeg nok haft det anderledes, men det har de ikke gjort. Men igen, det er jo nok også en selvforstærkende effekt. Hvis jeg har det godt med det, så har de det også’.

Henriette er meget åben omkring sin brystprotese og fortæller grinende om, hvordan hun fik et helt fødselsdagsselskab til at prøve at holde og mærke hendes brystprotese, for at de skulle forstå, hvad en brystprotese helt præcist er. Til sønnens konfirmation havde en af gæsterne ikke mærket en brystprotese før og endte med at skulle mærke – ikke bare protesen, men også hvor virkelighedstro den var i forhold til Henriettes eget bryst, fortæller hun med smil i stemmen.

Jeg synes, at det er vigtigt, at det er et emne, folk også ved noget om. For jo mere folk ved om det, jo mindre tabu, jo mindre dårligt behøver man at have det med det.

Løs-, klæb eller Adapt Air brystprotese? En helt ny verden for Henriette

Henriette mindes første gang, hun skulle have brystprotese, og hvordan hun følte, at det var lidt akavet foran en fremmed dame, der skulle hjælpe hende. Sådan har hun det ikke længere, og hun føler sig både set og hørt hos sin behandler Marianne Johansson, der er klinisk konsulent hos Sahva i København.
Henriette har både haft en klæbeprotese og en løs brystprotese. Klæbeprotesen kunne hun dog ikke lide at have på huden, men hun har brugt sin løse protese flittigt og været rigtig glad for den. Nu er hun lige skiftet over til en ny slags brystprotese med luft, en Amoena Adapt Air, som kan justeres i størrelsen. Den er hun utrolig glad for: ’Den er blød og lækker. Jeg synes, at det er fedt, at man lige kan puste den op, så man kan sige »ah okay, i den her BH sidder mit eget bryst lidt anderledes, så der skal den være lidt større eller lidt mindre.« Jeg er så glad for den, den er så let og lækker, og jeg er virkelig glad for den.

Læs om brystproteser

Stolt kvinde prøver sin brystprotese - Sahva

Hvis jeg stod og skulle have en brystprotese for første gang, så ville jeg…

Henriette runder af med at give et par gode råd med på vejen, som hun håber, at andre brystopererede kvinder, der skal have deres første protese, kan få gavn af. Råd, hun ville ønske, hun selv havde fået med på vejen.

  1. Sørg for at prøve forskellige slags, men også forskellige størrelser. Prøv dem både i BH og med tøj på. Man tager tøj uden på for at kunne se det ordentligt.
  2. Man bør ikke stresse over at vælge, men hellere prøve flere gange
  3. Man bør finde en behandler, som man er glad og tryg ved (det er vigtigt med god kemi mellem dig og din behandler).
  4. Giv den gas på lækkert undertøj! Man kan faktisk godt få lækkert undertøj og badetøj, selvom man skal lægge en protese i den ene side. Toppe fra Amoena er også virkelig smarte, de holder ikke bare protesen men også ens eget bryst!

    Følg Henriette Løve på hendes blog og læs mere om hendes oplevelse af at mangel et bryst.

Sahvas fagspecialister indenfor brystproteser

Hos Sahva møder du et personale, der har specialiseret sig i brystproteser og har stor erfaring med at vejlede brystkræftopererede kvinder. Vi står klar til at besvare alle dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde den helt rigtige brystprotese. Konsultationen foregår i enrum, og konsulenten vil altid være en kvinde. En brystproteses funktion er at skabe balance i kroppen.

Bestil tid til konsultation
Bestil tid hos en af vores behandlere

Bestil tid hos en af vores behandlere

Ring til vores kundeservice 7011 0711 Læs mere