Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Undgå at hænge i stokkene/krykkerne (Begynder)

Disse øvelser henvender sig til alle protesebrugere der anvender to albuestokke.

Øvelserne udføres bedst tæt ved et køkkenbord og evt. med stokke. Øvelserne vil hjælpe dig til at blive mindre afhængig af stokkene. Øvelserne kan laves af alle, men øvelsen med at gå sidelæns kan være vanskelig, hvis man er hoftedisartikuleret. 

Trin for trin

Øvelse 1:

  • Gå sidelæns ved køkkenbord.
  • Gå med stive knæ sidelæns i begge retninger.
  • Hold ved køkkenbordet i det omfang du har behov for, se om du kan nøjes med at holde ved med et par fingre. Du skal føle dig tryg.
  • Mærk efter hvad det gør ved dig at du bliver tvunget til at bære al din vægt i protesen.

Øvelse 2:

  • Gå med mindre støtte i armene, fx ved at gå med 2 håndstokke i stedet for 2 albuestokke, alternativt en af hver. På denne måde har du ikke mulighed for at hænge med ligeså meget vægt i stokkene - og bliver dermed tvunget til at lægge mere vægt i protesen.
  • Tip 1: Pres bagud med stumpen i hylstret under standfasen. På den måde strækkes proteseknæet mere effektivt.

God fornøjelse!

Sahvas Rehabiliteringsafdeling

  • Sværhedsgrad: Begynder
  • Egnet for: Alle undtagen dobbelt amputerede
  • Formål: Bliv mindre afhængig af dine stokke (krykker)