Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Et mareridt med en lykkelig slutning – er det muligt?

For Thomas var det. Efter at have gået på et stift ben i over 30 år, fået adskillige operationer og konstante infektioner blev Thomas tvunget til en amputation. I dag går han på en Genium X3, og det lange mareridt er forbi.

Da Thomas var 17 år, blev der opdaget en godartet tumor i hans venstre lårben. Det, der først blev tolket som muskelsmerter, og i første omgang behandlet med ultralyd, førte til et langt hospitalsophold med utallige operationer. Det resulterede til sidst i et 8 cm kortere og stift ben, som han havde gået med i 30 af sit 55-årige liv. Det stive ben var konstant inficeret og kunne til sidst ikke længere kontrolleres. Benet blev derfor amputeret over knæet den 6. januar 2023.

Selvom Thomas havde meget tid til at blive klogere på proteser, inden han skulle amputeres, var det et aktivt valg ikke at lave research og i stedet ”tage dagen, som den kom”. To måneder efter amputationen tog Thomas de første skridt med en knæprotese - og i dag, et år efter, bevæger han sig uhindret med et Genium X3 knæled og en Triton-fodprotese. Det nye ben bliver mere og mere en naturlig del af ham, og han kan nu gå uden at skulle koncentrere sig om hvert enkelt skridt. Han siger, at han endda kan snyde sin hjerne til at mærke sin fod, men han tør ikke at gøre det for ofte i frygt for, at han pludselig får fantomsmerter. Hans gang er blevet meget mere symmetrisk efter amputationen, og protesens længde er gradvist blevet øget for at vænne kroppen til en ny benlængde – i stedet for den tidligere benlængdeforskel på 8 cm.

Thomas bruger Ottobucks Genium X3 knæ - Sahva

Genium X3 - et perfekt match

Thomas arbejder i cementindustrien og rejser rundt i hele verden 35-45 dage om året. Hans job involverer ofte at gå op ad lange vindeltrapper på byggepladser og ofte i støvede omgivelser.

Genium X3 vil fremadrettet være en trofast følgesvend, da dens særlige opbygning beskytter elektronikken mod støvindtrængning og har en særlig trappefunktion. Derudover fungerer det for Thomas med en almindelig sportssko på fodprotesen - i stedet for den tunge beskyttelsessko, der ellers er påkrævet på byggepladser - hvilket letter trappefunktionen i knæet.

Nye prioriteter: børnebørn kommer først

Thomas er typen, der ikke kan sidde stille – heller ikke i fritiden. Han skal kunne bruge sin krop til at klatre på stiger, renovere huse og dyrke sport. Det er det, der driver ham. "Der er også mange andre ting, jeg kan gøre i min fritid som f.eks. havearbejde og rejser", siger han, men hans seneste prioritet er at lege med sine skønne børnebørn.

Genium X3 giver Thomas fleksibilitet til at leve en aktiv hverdag. ”Også selvom jeg stadigvæk er nybegynder i at bruge benets mange funktionsprogrammer”, smiler Thomas.

Thomas går på trappe med sit Genium X3 fra Ottobuck - Sahva

Genium X3 fra Ottobock

Hvad er Genium X3?

Microprocessorstyret knæled for den mellem- til højaktive bruger. Robust knæ der er vejr- og vandbestandig og med udvidet funktionalitet blandt andet med trappefunktion - op og ned, skridt over skridt, OPG (Optimised Physiological Gait) funktion som giver mere energieffektiv og korrekt gang med varierende ganghastigheder og 'Stumble Recovery' i hele svingfasen. Fem MyModes med mulighed for brugerdefineret aktivitet fx. cykling, ståfunktion, langrend el.lign.

Læs mere om Genium X3 her

Er det tid til service?

Er det tid til service?

Ring til vores kundeservice 70 11 07 11 og book en tid. Læs mere