Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Overarmsprotese og skulderskjold

Er du født uden albue eller er blevet amputeret over albuen, har du brug for en overarmsprotese. Ved amputation på skulderniveau eller ved en meget kort overarmsstump laves protesen med et skulderskjold (udligningsprotese), som bæres ved at spænde en rem rundt om overkroppen. Protesen erstatter den manglende skulder og gør, at tøjet kan bæres pænt og giver overkroppen et symmetrisk udseende.

Mand iført skulderskjold - Sahva

Ved både overarmsprotese og skulderskjold er det muligt at have forskellige albueled på protesen.

  • Passivt albueled

Det passive albueled styres manuelt med modsatte hånd. Albueleddet kan låses i forskellige positioner alt efter behov, og kan bruges både med kabelstyret eller elektronisk hånd.

  • Aktivt mekanisk albueled

Denne type albueled styres ved hjælp af et seletøj, som både bruges til at bøje og strække albueleddet samt låse albueleddet i den ønskede position. Leddet kan bruges både med kabelstyret eller elektronisk hånd.

  • Elektronisk albueled

Dette albueled styres af de elektroder, som også styrer protesehånden. Brugeren skifter mellem albue- og håndfunktion med et signal, som sendes direkte til elektroderne.

Aktivt mekanisk albueled - Sahva

Mekanisk krog på armprotese - Sahva