Smerter forrest i knæet?
(Her ses et udvalg af Sahvas mange varianter)
Har du smerter forrest i knæet, kan en semirigid knæortose være med til at afhjælpe smerterne.
Ofte er årsagen til smerter i knæet en form for gigt – enten slidgigt eller leddegigt. Hvis du har smerter efter en ledbåndsskade, kan en semirigid ortose/bandage ofte også afhjælpe disse.
En semirigid knæortose er udstyret med stivere og indstillelige led, der kan afhjælpe overstræk af knæet (fleksions- og ekstensionsstop).
Ortosen holder knæskallen i en neutral stilling, hvilket er med til at stabilisere og aflaste knæleddet. Den fås både med og uden hul til knæskallen alt efter behov.
De mest almindelige årsager til brug af en semirigid knæortose:
• Medial Collateral Ligament (MCL)
• Lateral Collateral Ligament (LCL)
• Anterior Cruciate Ligament (ACL)
• Patellafemorale smerter
• Artrose
• Reumatoid artrit
• Kollateralligamentskader
Prøv en Unloader
En Unloader er en innovativ knæskinne, der kan aflaste knæet på indersiden eller ydersiden, hvis der er lokale smerter grundet artrose eller meniskskader.
Læs mere om Unloaderen her
Sidder min knæortose rigtigt?
Det er vigtigt, at du har den rigtige ortose, som er egnet til netop dit behov. Desuden er det vigtigt, at den benyttes korrekt. Størrelsen på ortosen skal også være rigtig, så du undgår sår og skader. Der skal løbende holdes øje med, om ortosen stadig passer, eller om den skal justeres eller udskiftes.
Afhængig af hvorfor du skal bruge en semirigid knæortose, kan både lidelsen og behovet også ændre sig. Derfor er det vigtigt ikke at bruge ortosen forkert eller unødigt.
Skal den afhjælpe en lidelse, bør den ikke bruges længere, når behandleren vurderer det.
Det er vigtigt, at du har den rigtige bandage, som passer til dit behov. Der kan være stor forskel på, hvad der passer til hver enkelt, og derfor bør du altid konsultere Sahva, så vi kan sikre os, at du får den rette behandling. Vi instruerer dig altid i, hvordan og hvor meget din semirigide knæortose skal bruges.
Gode råd
• Vi anbefaler, at du vasker bandagen i hånden med et flydende vaskemiddel til tekstil.
• Lad aldrig bandagen tørre direkte på en radiator eller anden varmekilde, men læg den i stedet på et håndklæde og lad den tørre.