Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Hvad er en ankelortose?

Varianter af ankel ortoser fra - Sahva

(Her ses et udvalg af Sahvas mange ortose varianter til ankelen)

En ankelortose kalder man også for en ankelbandage eller en ankelstøtte. Hvis din ankel ikke er stabil, kan du have behov for støtte. Det kan for eksempel være, hvis du har forstuvet foden. En ankelstøtte kan også være et godt hjælpemiddel, hvis du har gigt. I forbindelse med idræt kan du benytte en ankelstøtte forebyggende, hvis du har instabilitet i ankelledet.

Nogle ankelortoser er fremstillet af elastisk materiale og giver en let støtte, andre har monteret bånd, som hindrer foden i at supinere/ pronere. Disse bånd kan justeres og give mere stabilitet alt efter skadens karakter.

Har du behov for beskyttelse af knysterne, så findes der også ankelstøtte med gelé-puder, der beskytter disse. Alt efter dine behov finder vi sammen den rigtige løsning til netop dig.

Bestil tid hos en behandler

De mest almindelige årsager til brug af en blød ankelortose er:

• Forstuvning
• Gigt
• Akut eller langvarig ankelledsinstabilitet
• Ankeldistortion

Sidder min ankelortose rigtigt?

Det er vigtigt, at du har den rigtige ankelortose, som er egnet til netop dit behov. Desuden er det vigtigt, at den benyttes korrekt. Størrelsen på ankelortosen skal også være rigtig, så du undgår sår og skader. Der skal løbende holdes øje med om ankelortosen stadig passer, eller om den skal justeres eller udskiftes. Din behandler i Sahva har fagligheden til at vurdere præcis hvilken type ankelortose, der passer specielt til dine forudsætninger og behov. Derfor instruerer og hjælper vi dig med at finde det helt rigtige hjælpemiddel, så vi kan være sikre på, at du får den rette behandling.

Afhængigt af hvorfor du skal bruge en ankelortose, kan både lidelsen og behovet også ændre sig - og det er vigtigt ikke at bruge ortosen forkert eller unødigt.
Skal den afhjælpe en lidelse, bør den ikke bruges længere, når behandleren vurderer det.

Vi instruerer dig altid i, hvordan og hvor meget din ortose skal bruges.

Gode råd
• Vi anbefaler, at du vasker bandagen i hånden med et flydende vaskemiddel til tekstil.
• Lad aldrig bandagen tørre direkte på en radiator eller anden varmekilde, men læg den i stedet på et håndklæde og lad den tørre.

Hvilken ankelortose passer til dig?

Hvilken ankelortose passer til dig?

Ring til vores kundeservice 70 11 07 11 og book et møde med en behandler