Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Gode råd til kompressionsbrugere i sommervarmen 

- sådan minimerer du generne!

Som behandlere af kompressionsbrugere ved vi, hvor generet du kan blive af dine lidelser i varmt vejr. Derfor har vi her samlet lidt blandede gode råd til, hvordan du kommer bedst tager vare på dig selv og din krop i varmen.

Gode råd til kompressionsbrugere i sommervarmen - Sahva

Kom af med varmen

- Vælg løstsiddende tøj så du let kan komme til at justere strømpen - særligt i knæhasen
- Afkøl dine ben og strømper med et opvredet viskestykke. Du kan også gå i vandet - både hav og pool - vandet har en komprimerende effekt og køler dejligt. Blot vær opmærksom på, at klor kan misfarve dine strømper. Brug evt. et par gamle kompressionsstrømper til badning.   
- Er du på farten kan du let afkøle dine ben med Medi Fresh Spray. Sprøjtes direkte på strømpen. Sprayen indeholder mentol som giver en omgående kølende fornemmelse på huden. 
- Sæt dig i skyggen, gerne med benene oppe. Brug en sommerhat og masser solcreme. 
- Drik rigeligt med vand.

Pas på huden

- Strømperne har UV-effekt, men ekstra solcreme kan hindre rødme og irritation. 
- Vær opmærksom på myg og andre insektbid. Brug kløestillende midler, plastre eller antibakteriel.
- Vask og tør grundigt mellem tæerne for at undgå fodsvamp eller anden irritation.
- Husk at vaske dine strømper hver dag.

 Ud og rejse

- Uanset hvilket transportmiddel du rejser med, er det en fordel at holde pauser og komme op og stå. Lav gerne venepumpeøvelser eller brug en lille massagebold under fødderne. Stimuler cirkulationen af lymfødem-væsken i benene.
- Rejser du med fly så book sæde ved nødudgangen for at få mere benplads. Book også gerne ud mod midtergangen, så du let kan komme op og stå/gå.
- Undgå at tage skoene af undervejs, da det kan være svært at få dem på igen. Gå hellere lidt flere ture op og ned ad gangen.

Trænger du til nye kompressionsstrømper?

Trænger du til nye kompressionsstrømper?

Ring til vores kundeservice 70 11 07 11 eller book tid online her! Book her