Har du brug for støtte til din skulder?
(Her ses et udvalg af Sahvas mange skulderortose varianter)
Der kan være mange årsager til, at du oplever smerter i skulderen. Det kan være, at du har brug for aflastning eller støtte til din skulder, men det kan også være, at din skulder helt skal immobiliseres, hvis det er vigtigt, at du holder skulderen helt i ro. I disse tilfælde har du brug for en skulderortose.
Der findes både skulderortoser til behandling af diagnose og til fx genoptræning efter en skade. Hos Sahva leverer vi alle typer bandager til skulderen, og vores bandagister har fagligheden til at vurdere præcis hvilken type ortose, der passer specielt til dine forudsætninger og behov.
Der er ofte kompleksitet i og omkring skuldersmerter. De kan være relateret til smerter andre steder i kroppen, nakke-halssmerter, arm- og albuesmerter eller hånd- og håndledssmerter. Derfor er det er særlig vigtigt, at du har den rigtige bandage, som passer til dit behov.
OBS: Inden du tager kontakt til Sahva, skal du og din læge have lokaliseret årsagen og diagnosen til dine smerter.
De mest almindelige årsager til brug af skulderortose er:
• Skuldersmerter og nedsat funktion som følge af føleforstyrrelser og lammelse [hemiplegi], samling af blodkar og nerver [plexusskader] og perifere nerveskader
• Slidgigt i skulder [osteoarthritis]
• Begrænse ledskred [subluksation] i skulderleddet
• Blodprop/slagtilfælde [apopleksi]
• Vingende skulderblad [scapula alata] efter ulykke eller virus
• Knoglebrud
• Senebetændelse (tendinitis)
• Slimsækbetændelse (bursitis)
• Ledkapbetændelse (kapsulitis eller ”frossen skulder” som det også kaldes)
• Smerter som følge af tilfælde som skulderen ude af led (skulderluksation)
Sidder min skulderortose rigtigt?
Det er vigtigt løbende at holde øje med pasformen af skulderortosen, da den muligvis skal justeres eller udskiftes over tid. Afhængig af hvorfor du skal bruge en skulderortose, kan både lidelsen og behovet også ændre sig. Derfor er det vigtigt ikke at bruge ortosen forkert eller unødigt.
Skal ortosen afhjælpe en skade, bør du ikke bruge den længere, når skadestedet igen er stabilt.
Det er vigtigt, at du har den rigtige bandage, som passer til dit behov. Ved udlevering af din ortose instruerer vi dig altid i, hvordan og hvor meget din ortose skal bruges.
Gode råd
• Vi anbefaler, at du vasker bandagen i hånden med et flydende vaskemiddel til tekstil.
• Lad aldrig bandagen tørre direkte på en radiator eller anden varmekilde, men læg den i stedet på et håndklæde og lad den tørre.