Du har ingen varer i din indkøbskurv.

3D-print: Vi eksperimenterer og udvikler os sammen med vores kunder

Vi har store visioner for Sahva og fremtiden, og derfor nøjes vi naturligvis ikke med at se til fra sidelinjen. Vi vil være med til at præge udviklingen i branchen og samtidig sikre, at vi hele tiden tilpasser vores forretning, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder tidssvarende løsninger og unikke kundeoplevelser.

Administrerende direktør Rene Engskov

Vi investerer massivt i innovationstiltag, og vi er ikke bange for at udvikle, teste og fejle. Kun derved kan vi lære og forbedre os til gavn for vores mange brugere. Brugere som med rette kan forvente de bedste og fagligt set stærkeste løsninger i branchen, når de kommer til os”. - René Engskov, adm. direktør i Sahva


Et af Sahvas innovationsprojekter omhandler 3D-print, hvor det primære fokus er at reducere leveringstiden, samt højne kvaliteten af det individuelle hylster, og dermed skabe større værdi for kunderne.

Vi har på tværs af faggrupper - og i samarbejde med eksterne eksperter - i løbet af det sidste år eksperimenteret med 3D-print af protesehylstre. I selve udviklingsprocessen har vi naturligvis haft et tæt samarbejde med udvalgte brugere, som har haft lyst og mod på at teste vores prototyper samt sætte deres præg på udviklingen. Et samarbejde som vi har værdsat højt, idet slutproduktet naturligvis altid skal leve op til brugernes krav og forventninger. Det betyder blandt andet, at hylsteret skal give optimal komfort, bevægelighed og stabilitet uanset produktionsmetode.

”Det er fedt, at Sahva tør satse på innovation”

En af de brugere, som har hjulpet os i udviklingsfasen, er Sune Bramgaard. Sune valgte, efter mange år i kørestol på grund af en arbejdsulykke, at få sit venstre ben amputeret. En beslutning, som ændrede hans liv fuldstændigt, idet han gik fra at være kørestolsbruger til i dag at være tilbage på et højt aktivitetsniveau, hvor han både cykler, rider, står på rulleskøjter, løber og samtidig er instruktør i det lokale fitnesscenter.

Da Sune fik tilbuddet om at deltage i udviklingsfasen, som forsøgsperson på Sahvas 3D-printede hylstre, var han ikke sen til at takke ja. 

Sune kører på rulleskøjter med 3D printet hylster til sin protese

Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og jeg synes, at det er fedt, at Sahva tør satse på innovation for at finde frem til endnu bedre løsninger. Det er i hvert fald lykkedes her,” fortæller Sune.

Sune har været testbruger på vores 3D-printede hylster i løbet af det sidste år, og det har været en spændende rejse: ”Sahvas dygtige bandagist og udviklere har været både forstående og nysgerrige, og de har været ivrige efter at forstå mine udfordringer og hverdag som protesebruger. Jeg er endt op med et hylster, som jeg er rigtig godt tilfreds med”.

Pasformen er afgørende

Som protesebruger er det vigtigt, at hylsteret sidder perfekt. Faktisk skal det helst føles som om, at det slet ikke er der, fortæller Sune. ”Mit 3D-printede hylster føles blødere i forhold til mit almindelige hylster. Det er også lettere, hvilket er en fordel, når man dyrker så meget sport, som jeg gør; så skal man jo spare på kræfterne, hvor man kan,” griner Sune.

På spørgsmålet om, hvad du som bruger - med innovationsbrillerne på - kan forvente, når du kommer til Sahva, svarer Sune: ”Du kan forvente, at du møder et professionelt og fagligt dygtigt team, som er up-to-date på den nyeste udvikling i branchen. Løsningerne er afprøvede og gennemtestede – og rent ud sagt; det virker bare.”At leveringstiden på et protesehylster på sigt kan reduceres betragteligt med et 3D-printet hylster, ser Sune som et yderligere plus.

Det er klart, at du som bruger er interesseret i at få dit hylster hurtigst muligt, især i starten efter din amputation, hvor stumpen ændrer sig. Og her kan 3D-print være med til at reducere ventetiden betragteligt,” afslutter Sune.

Vi udvikler naturligvis fortsat, men vores 3D-printede hylster er ved at bevæge sig fra testfasen og over i opstartsfasen; og det er vi super stolte af. Det betyder, at vi nu, hvor det giver mening, tilbyder vores protesebrugere et 3D-printet hylster. Og her, hvor vi stadig befinder os i test- og opstartsfasen, tilbyder vi altid et konventionelt protesehylster, som brugeren hidtil har benyttet, hvis det 3D-printede hylster ikke lever op til forventningerne.

Vores ambition er at levere størstedelen af vores protesehylstre i 3D-print, men det er altid en afvejning af, hvad der i den konkrete situation er fagligt bedst.

Har du lyst til at høre mere om dine muligheder hos Sahva, så kontakt vores Kundecenter; de kan sætte dig i kontakt med din lokale bandagist. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os