Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Rasmus Ørsted

Vi sponserer skiløberen, Rasmus Ørsted, med specialfremstillede ortoser så han både kan styrketræne sin højre arm samt slå portene væk i slalom. Med vores sponsorat ønsker vi at støtte og hjælpe ham til at få det optimale ud af sit hjælpemiddel og forbedre hans præstationer på pisten.


Gennem tæt dialog og stærkt samarbejde er vi med til at gøre hans sportslige drømme til en realitet.

Om Rasmus Ørsted
Rasmus Ørsted er født med Cerebral Parese (bedre kendt som spastisk lammelse). Han fik af ubekendte grunde en hjerneblødning 4 måneder inden han blev født, som resulterede i et stærkt nedsat syn samt spastisk lammelse i højre side af kroppen.


Som 7-årig begyndte Rasmus Ørsted imod alle odds at stå på ski, og som 13-årig kom han på talentholdet, som senere blev hans indgangsbillet til det paraalpine skilandshold. Trods hans unge alder har han allerede vundet bronze ved det Alpine Danmarksmesterskab – som vel at mærke ikke er for paraatleter. Derudover løber Rasmus Ørsted en del internationale pointgivende løb. Hans målsætning er at kvalificere sig til World Cup’en i 2019. Derefter går han benhårdt efter de Paralympiske Vinterlege i 2022.

  • Født: 28. januar 2002
  • Uddannelse: Folkeskole
  • Beskæftigelse: Para-atlet
  • Idrætsgren: Skiløb
  • Discipliner: Slalom og storslalom
  • Handicap: Cerebral Parese