Emilie Aaen
Sahva støtter og hjælper para-atlet Emilie Aaen, med hendes længdespring protese. Sahva ønsker gennem sponsoratet, at Emilie kan opnå de bedste resultater og få det mest optimale ud af sin protese, når hun deltager i konkurrencer i ind- og udland.
Gennem en stærk og faglig dialog, er Sahvas fagspecialister med til at Emilie kan udleve sine sportslige drømme. Sahvas specialister hjælper med, at justere protesen eller træne teknikken, så protesen er finjusteret op til konkurrencer/mesterskaber.
Emilie vil være at finde til Sahvas Løbeskole, men ikke længere som deltager. Emilie vil nu være en del af instruktør teamet, her vil Emilie dele ud af sine erfaringer og viljen til at komme tilbage igen!
- Født: 25 november 2001
- Beskæftigelse: Para-atlet og lærervikar
- Idrætsgrene: Springgymnastik/ Længdespring
- Konkurrence disciplin: Længdespring
- Handicap: Lårbensamputeret
Om Emilie Aaen
Emilie der er tidligere landsholdsgymnast, var i 2021 ude for en alvorlig ulykke under en træning. Ulykken medførte få dage efter, at hendes venstre ben skulle amputeres.
I 2023 deltog Emilie ved sit første internationale stævne, her sikrede hun sig en bronzemedalje ved De Nordiske Para-atletik mesterskaber. I marts 2024 satte hun ny personlig rekord med et spring på 4,73 meter, der sikrede hende kvalifikation til VM i Kobe. 2 måneder senere stod den på VM og Emilie sprang sig til en flot fjerede plads!
Emilie er et bevis på at med vilje, styrke og motivation, så kan man på kort tid komme rigtig langt.
Artikler om Emilie:
Læs Emilies historie om at blive amputeret, til at dyste på den internationale scene.