Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Parasport Danmark

Sahva samarbejder med Parasport Danmark, fordi det er helt naturligt for os at støtte op om dansk handicapidræt. Handicapidræt er med til at inspirere og skaber et liv i bevægelse for mennesker, der har behov for proteser, ortoser og andre hjælpemidler.


I vores samarbejde med Parasport Danmark kan vi drage nytte af hinandens erfaringer og forskellige perspektiver. Samarbejdet giver os en bred viden om, hvordan handicapidræt udøves, hvilke sportsgrene der findes samt hvordan vi bedst muligt kan udvikle hjælpemidler, som kan give vores brugere mulighed for at dyrke sport. Det er vigtigt for os, at vores brugere kender til de mange muligheder inden for sport og motion, fordi det forsikrer dem om, at de sagtens kan leve et aktivt liv, selvom de er afhængige af en protese eller andre hjælpemidler.


Samarbejdet er på den måde med til at gøre os dygtigere til det vi gør, så vi kan give vores brugere den mest kompetente og målrettede behandling.