Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Vær god ved dit fodtøj

Dine sko holder sig pænere meget længere, hvis du plejer dem regelmæssigt og korrekt.

Nyt fodtøj, som er fremstillet i skind, bør altid imprægneres før ibrugtagning. Gerne ad tre gange i et tyndt lag. Det har en bedre virkning end ét tykt lag. Ved regelmæssig gentagelse forbedres virkningen. Imprægnering beskytter fodtøjet mod snavs og fugt.

Hos Sahva har vi forskellige former for imprægnering og plejeprodukter, afhængig af hvilken skindmateriale dit fodtøj er fremstillet af. Brug altid det rigtige skoplejemiddel på rengjort fodtøj.

Ruskind er et begreb, som dækker skind, der er slebet. Velourskind er slebet på den såkaldte kødside, og nubuckskind er slebet på narvsiden.

Skopleje produkter

Kilde: Brunngard.se

Hos Sahva har vi forskellige plejemidler til fodtøj

Springyard Waterproofer
Silikonebaseret imprægneringsspray indeholder ikke flourkarboner.
Kan anvendes på alle materialer. Glat skind, ruskind, nubuck, syntetisk skind og tekstil. Beskytter fodtøjet mod fugt.
Spray et tyndt og jævnt lag på tørt fodtøj i 20 cm afstand. Lad tørre. Jævnlig anvendelse giver en bedre effekt. Ved behov kan glat skind efterpoleres. Ruskind og nubuck kan børstes. Test altid på ikke synligt sted først.

Springyard Wax Cream
Påføres læderet i tyndt og jævnt lag, gnides ind med en klud. Der dannes en mat overflade. Ved polering med bomuldsklud opnås den ønskede glans. Kan anvendes til glat, olieret og vokset skind. Voks fjerner mærker og pletter på skindet og forhindrer udtørring. Test altid på ikke synligt sted først. Bemærk at voks kan gøre lyse skindtyper lidt mørkere.

Springyard Shoe Polish
Skocreme som giver høj glans. Beskytter og plejer læderet. Bruges der en farvet creme som passer til fodtøjets farve opnås der ligeledes en genopfriskning af farven.
Påføres læderet i tyndt og jævnt lag, lad tørre. Poler til ønsket glans med ren klud eller børste. Test altid på ikke synligt sted først.

Springyard Foam Cleaner
Mild rensende og plejende skumrengøring som kan anvendes til alle materialer. Fugt skindet og påfør skum på en fugtig klud eller svamp, rengør med cirkelbevægelser. Lad tørrer naturligt. Glat skind efterpoleres. Ruskind og nubuck børstes. Fodtøj fremstillet i tekstil kan skylles let.Test altid på ikke synligt sted først

Springyard Renovator
Flydende sko creme til nubuck og ruskind, beskytter og genopbygger farven. Forhindrer udtørring. Ryst flasken og påfør med applikatoren et tyndt og jævnt lag, lad tørre naturligt. Børst derefter med en børste særlig velegnet til ruskind og nubuck. Test altid på ikke synligt sted først.

Springyard Suede Brush
Børste til nubuck, ruskind og tekstil. Børsten er anvendelig som tør rengøring, fjerner snavs, pletter og blanke steder på skindet. Børst forsigtigt på det tørre fodtøj. Vær varsom ved behandling af nubuck. Test altid på ikke synligt sted først.

Springyard Applicator
Applikator til påføring af skoplejeprodukter.

Tips til pleje af dit fodtøj

1. Skift gerne fodtøj hver dag, da fodtøjet dagen igennem bliver fugtigt af din fodsved. Det tager ca 24 timer for en sko at tørre.

2. Før du plejer dit fodtøj med skocreme, bør du fjerne snavs og skidt med en klud eller børste.

3. Gennemvådt fodtøj må aldrig tørres på et varmeapparat eller lignende. Du risikerer, at læderet udtørrer og slår revner.

4. Gennemvæd aldrig lædersko, fx ved at komme dem i vand eller holde dem under hanen. Brug ikke rengøringsmidler til at rense dem.

5. Skocreme plejer og smidiggør skindet, det gør en skosværte ikke. En skosværte farver blot skindet.

6. Når skocremen er påført skal skoen poleres. Brug et stykke bomuldsstof, evt. gammel t-shirt. Ønsker du et flottere resultat kan du bruge en blød skobørste.

7. Ruskind, nubuck og velourskind skal behandles anderledes end almindeligt skind. Disse typer skind kan i princippet kun imprægneres, så læderet får en vis vand- og smudsmodstand. En ruskindsbørste kan børste skindet op igen og fjerne snavs og pletter.

8. Brug aldrig vand på ruskind og nubuck, og lad være med at tage dine ruskindssko på, når det regner.

9. Gummisko kan godt tåle vand, er de blevet beskidte kan de vaskes med en fugtig klud tilsat lidt opvaskemiddel.

10. Saltrand, du kan i første omgang forebygge dem ved at imprægnere dit fodtøj.  Får du alligevel saltrande på dit læderfodtøj, kan du fjerne saltrandene med en fugtig klud dyppet i lunken mælk, tør efter med rent vand og lad derefter fodtøjet tørre. Når skoene eller støvlerne er ordentligt tørre, kan du pleje dem med en skocreme.

11. Det er en god ide at bruge footies i stedet for at have bare tæer i sko.

12. Benyt en skafteholder til dine støvler, så undgår du, at de rynker og falder sammen i skaftet.