Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Lipødem seminar

Den 11. april - Brøndby

Lipødem i fokus - fælles dag for både privatpersoner og fagfolk

Vi byder alle velkommen, som interesserer sig for Lipødem – hvad enten det er kvinder, der selv lever med sygdommen, deres pårørende eller terapeuter, læger, sygeplejersker og kompressionsspecialister, som arbejder inden for området.

Selvom lipødem blev beskrevet for første gang for over 80 år siden, er det stadig en lidelse, som er dårligt kendt, og som påvirker hverdagen for mange kvinder. 
På seminaret får du både ny viden, kan stille spørgsmål direkte til eksperterne og netværke med andre som er nysgerrige på lipødem.

Sahva Ottobock Care ønsker, sammen med vores samarbejdspartnere, at dele ud af vores dybdegående viden inden for emnet.
Hanse-Klinik har over 20 års erfaring inden for lipødem-behandling. ETO Garments ApS har i mere end 30 år arbejdet med udvikling og produktion af kompressions- og støttebandager. 
Lipødem Sahva Ottobock Care

Ny viden
Du vil få den nyeste viden om lipødem, hvordan sygdommen kan udvikle sig gennem livet, hvilke faktorer der påvirker forløbet, samt en opdatering på de tilgængelige behandlingsmuligheder der findes. Der vil være rig mulighed for individuelle spørgsmål og dialog om alle præsenterede emner. I frokostpausen kan du se nærmere på udvalget af lipødem- produkter fra alle tre leverandører. 

Hvilke udfordringer møder man?
Efter frokost skal vi gå dybere ned i hverdagen hos en person med lipødem. Vores case-person vil berette om hvilke udfordringer man kan møde i hverdagen samt hvilke tiltag, der kan gøre hverdagen bedre og mere værdifuld. 

Individuel konsultation
Det officielle program afsluttes ca. 14.30. Efterfølgende vil der være mulighed for en kort individuel konsultation (max 10 min) hos enten behandlere fra Hanse-Klinik, ETO Garments eller Sahva Ottobock Care. Du tilmelder dig konsultationen via tilmeldingslinket. Tilmelding er nødvendig, da kapaciteten er begrænset.

Goodiebag til dig
Alle deltagere modtager også en skøn goodiebag med små overraskelser fra vores kompressions-leverandører samt et gavekort til Sahva Ottobock Care til en værdi på 250 kr. 
Der er fuld forplejning hele dagen.

Dagens program

Kl. 09.30 – 09.45
Ankomst til Sahva, Nykær 68, 2605 Brøndby

Kl. 09.45 – 10.00
Velkomst v/ Teamleder Marianne Johansson samt præsentation af Hanse-Klinik, ETO Garments og Sahva Ottobock Care

Kl. 10.00 – 11.30
- Lipødem, det kliniske billede, diagnose, misforståelser omkring sygdommen.
- Diagnosen Lipødem, hvad gør man, hvad kan der gøres?
- Fedtsugning – den bedste mulighed vi har. Teknikker, kompression og langsigtede resultater!
v/ Hanse-Kliniks specialister (engelsk oplæg)

Kl. 11.30 – 12.30
Spørgsmål og svar
Frokostpause og produktudstilling - uformel snak med kompressionsspecialister fra Hanse-Klinik, ETO Garments og Sahva Ottobock Care

Kl. 12.30 – 12.50
Præsentation af ETO Garments kompressionsprodukter 

Kl. 12.50 – 13.10
Præsentation af Sahvas Ottobock Cares kompressionsprodukter

Kl. 13.10 – 13.30
The Lipødem Journey – set fra en dansk patients perspektiv

Kl. 13.30 – 14.00
Spørgsmål og svar

Kl. 14.00 – 14.30
Kaffepause og netværksnak

Kl. 14.30 – 16.00
Individuelle konsultationer med behandlere (tilmelding nødvendig)

Ved spørgsmål til arrangementet - kontakt venligst marketing@sahva.dk
OBS. Gratis parkering hos Sahva / S-tog til Brøndby Øster – ca. 10 minutters gang til Sahva Ottobock Care.

TILMELD DIG HER

  • Hvad: Fælles seminar om lipødem
  • Hvem: Privatpersoner og fagfolk
  • Hvor: Nykær 68, 2605 Brøndby
  • Hvornår: Lørdag d. 11. april 2026
  • Pris: Gratis + goodiebag
  • Ekstra: Book individuel konsultation