Jeg bruger brystprotese – Slut med tabuer!

Frivillig i Kræftens Bekæmpelse, distriktleder for Landsindsamlingen, eventarrangør på 5. år, backstage-fotograf for et velgørenhedsprojekt og ikke mindst danser ved ”Vild med dans”- Knæk Cancer 2017.  Det er bare nogle af de titler som Henriette Løve har føjet til sit cv, og det er vel at mærke samtidig med, at hun er mor til 4 drenge og holder sin kræft i skak, for Henriette er uhelbredeligt syg med brystkræft.

Henriette er kunde hos Sahva, og her fortæller hun om, hvordan hun oplever dét at blive brystopereret og få en brystprotese.

’Jeg er bange for, at det her er rigtig alvorligt, og jeg er ikke sikker på, at du overlever.’

I sommeren 2015 fik den dengang 40-årige Henriette Løve den værst tænkelig besked, man kan forestille sig at få fra lægen: brystkræft med spredning ud i hele kroppen - og jeg er ikke sikker på, at du overlever. Hvad lægen i halvandet år havde slået hen som mælkeknuder, eksem og hormoner blev på et splitsekund forvandlet til det værst tænkelige. Ud fra lægernes hastværk gik det hurtigt op for Henriette, at det var alvorligt. Derfra har fulgt så mange behandlingsforløb, og behandlingstyper, at det dårligt kan tælles på to hænder. Henriette griner, imens hun fortæller det, ’fordi det er så absurd’. Nogle perioder har været bedre end andre, men Henriette siger selv, at hun kun ser en vej, og det er frem ad.

Henriette responderede heldigvis rigtig godt på behandlingen, og i december 2018 så lægerne en mulighed for at fjerne ”moderknuden” i Henriettes bryst, fordi kræften var forsvundet fra både leveren og lungen. Ellers plejer de ikke at operere, når man har så meget spredning, som tilfældet var hos Henriette.

En del af mig, mit look og min identitet!
’Jeg syntes, at det var meget voldsomt og grænseoverskridende at blive brystopereret’ fortæller Henriette. ’Jeg har altid været meget veludviklet i ”den øverste afdeling” hvis man kan sige det… Det har jo været en del af mig, mit look og min identitet i mange år, og jeg har ammet 4 børn. For mig er det også en stor del af min kvindelighed’.

Få vejledning - book en tid