Den primære omsorgsperson

Din nærmeste pårørende (nær ven, familiemedlem, partner e.l.) kalder vi din primære omsorgsperson.

Han/hun kan med fordel overveje disse tre forhold i det daglige:

• Tålmodighed - En menneskelig øvelse er at forsøge at sætte sig selv i en andens sted. Når vi gør det, ser vi ofte, at vores frustration udspringer af os selv.
• En positiv indstilling kan få os til at erkende aspekter i vores situation, som vi ellers ikke ville have indset.
• På trods af et ønske om at hjælpe og støtte din pårørende, er det vigtigt at du, som omsorgsperson, ikke glemmer dig selv og dine egne behov.  Ligesom med iltmasker i flyet; du skal nogle gange tage dig af dig selv før du kan være en ressource for andre.

Hvis du som primær omsorgsperson ikke tager udgangspunkt i disse tre punkter, kan man let miste modet, blive trukket ned og komme til at føle vrede eller træthed.

Det er vigtigt, at du som amputeret og din primære omsorgsperson bearbejder omstændighederne og vænner jer til den nye situation. Det er ikke usædvanligt at den første tid efter amputation kan opleves svær og uretfærdig. Mange oplever at ved hjælp af perspektiv og vilje kan det, som til at starte med virkede udelukkende negativt, blive bedre på sigt. Derfor er det vigtigt at sætte nogle realistiske mål og drømme og forfølge dem, samt fejre den fysiske og psykiske styrke, der har gjort det muligt at overkomme tabet af en eller flere legemsdele.

Du og dine nærmeste kan med fordel tale med andre i samme situation. Du kan kontakte patientforeningerne, der kan hjælpe med at skabe kontakt. Du kan også med fordel tale med din ergoterapeut/fysioterapeut eller din bandagist.