Den primære omsorgsperson

Din nærmeste pårørende (nær ven, familiemedlem, partner e.l.) kalder vi din primære omsorgsperson.

Han/hun kan med fordel overveje disse tre forhold i det daglige:

  • Tålmodighed - En menneskelig øvelse er at forsøge at sætte sig selv i en andens sted. Når vi gør det, ser vi ofte, at vores frustration udspringer af os selv.
  • En positiv indstilling kan få os til at erkende aspekter i vores situation, som vi ellers ikke ville have indset.
  • Det er nemt at fortabe sig i andres behov og i bedste mening vil hjælpe alt det du kan, men det er vigtigt, at du som omsorgsperson ikke glemmer dig selv og dine egne behov.

Hvis du som primær omsorgsperson ikke tager udgangspunkt i disse tre punkter, kan man let miste modet, blive trukket ned og komme til at føle vrede eller træthed.

Det er vigtigt, at du som amputeret og din primære omsorgsperson bearbejder omstændighederne og vænner jer til den nye situation. Det er helt naturligt, at den første tid føles svær og at man kan blive overvældet af en følelse af uretfærdighed, men de fleste vil med tiden opleve, at det, der som udgangspunkt virkede udelukkende negativt, i mange tilfælde handler om perspektiv og vilje og bliver bedre på sigt. Derfor er det vigtigt at sætte nogle realistiske mål og drømme og forfølge dem, samt fejre den styrke, der har gjort det muligt at overkomme tabet af en eller flere legemsdele.

Du og dine nærmeste kan med fordel tale med andre i samme situation. Du kan kontakte patientforeningerne, der kan hjælpe med at skabe kontakt. Du kan også med fordel tale med din ergoterapeut/fysioterapeut eller din bandagist.