Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Studentermedhjælper til marketingafdelingen i Sahva

Kan du formidle historier visuelt og på skrift? Vi søger en skarp studentermedhjælper, der kan indgå i vores marketingteam.

Dine kvalifikationer
• Du kan producere og redigere video
• Du kan fotografere og redigere billeder
• Du er fortrolig med Adobe og Lightroom
• Du kan skrive, så tastaturet gløder
• Du er klar til at springe ud i forskellige praktiske opgaver

Hvem er du?
• Du studerer på en videregående uddannelse
• Du er ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
• Du er opsøgende og selvkørende
• Du er udadvendt og ikke bange for at stille spørgsmål

Vi tilbyder dig
• Spændende og forskelligartede opgaver
• Relevant erhvervserfaring
• Faglig sparring
• Frihed under ansvar

Om marketingteamet
I Sahvas marketingafdeling arbejder vi med web, markedsføringskampagner, SoMe, grafisk løsninger, materiale til messer/konferencer og meget andet. Vi er et lille dedikeret team, som arbejder tæt sammen i det daglige på kryds og tværs. Vi hjælper hinanden og har en uformel tone, som ofte giver anledning til faglig sparring og drøftelse over skrivebordene.

Om Sahva
Som ansat i Sahva, Danmarks største leverandør af kropsbårne hjælpemidler, bliver du en del af et fællesskab, hvor medarbejdernes stærke kompetencer og faglige viden er lige så forskellige, som alle de faggrupper, de repræsenterer. Vi har både autoriserede bandagister, ortopædiske skomagere og -svende, fysio- og fodterapeuter, sygeplejersker samt en række medarbejdere i supportfunktioner, som støtter op omkring forretningen. I vores hverdag møder vi altid vores medarbejdere, kolleger, kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde og prøver at forstå den enkeltes situation og behov. Det er kernen i vores forretningsmodel.

Du kommer til at indgå i den daglige drift på kontoret på Østerbro 8 timer om ugen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV til marketingschef, Susanne Hastrup, på shsha@sahva.dk snarest muligt.