Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Sahva Young Unleashed - ny netværksgruppe for ben- og armamputerede unge

Sahva Young Unleashed

Bliv en del af et fællesskab
Netværket drives af stærke faglige kræfter, men er i høj grad også drevet af medlemmerne selv. Som medlem kan du lade dig inspirere eller udfordre medlemmerne til fx at prøve nye sportsgrene sammen. Du kan også dele dine erfaringer eller lytte til hvad andre medlemmer har kastet sig ud i. I dette netværk har vi, som navnet indikerer, "taget snoren af" - og opfordre til, at du som medlem arbejder med at rykke dine grænser og finder glæde i sporten.
Netværket arrangerer som minimum to sportslige arrangementer årligt. I en lukket Facebook gruppe kan du blive medlem og bruge netværket mere aktivt i privatregi.

Sahva Young Unleashed er for dig som:
- holder af at prøve nye sportsgrene og bryde personlige grænser
- gerne vil have mere fagligsparring i hverdagen  
- ønsker et fællesskab med andre unge amputerede 

Du skal være mellem 13-25 år og enten være benamputeret, armamputeret eller have en medfødt deformitet. Netværket er for alle - både Sahva kunder og ikke-Sahva kunder.  

Ønsker du at vide mere omkring næste arrangement?

Skriv til rehabilitering@sahva.dk

Teamet bag netværket 
Fysioterapeuterne Paulette og Tilde er gamle studiekammerater. I dag arbejder de begge med unge amputerede - og har "det hele menneske" i fokus. De har længe drømt om at skabe et fællesskab for unge med deformiteter eller amputationer. "Der findes ikke så mange sportstilbud til de unge - og slet ikke som dem vi nu skaber sammen med medlemmerne af Young Unleashed"; griner Paulette til Tilde.
Leder af rehabiliteringsafdelingen Paulette Larsen lover fuld smæk på energien, når hun sammensætter gruppens events. Tilde Randsborg der er fysioterapeut på Rigshospitalet til dagligt - hun lover, at komme med de vilde idéer og være samtalestarteren.

Har du spørgsmål til om netværket kunne være noget for dig eller en god idé til det næste sportslige event, så skriv til rehabilitering@sahva.dk 

Paulette Larsen og Tilde Randsborg - Sahva

Netværkets tredje ben
Netværksambassadør Emilie Aaen, foredragsholder, springgymnast og atletikudøver, lover at bidrage med masser af inspiration og gode grin.
Emilie er selv lårbensamputeret efter en springulykke i 2021. I dag drømmer hun om at deltage i PL 2024.

Emilie Aagen - Sahva

Lige nu kan du tilmelde dig det første arrangement - SUP BOARD EVENT 17. august 2023 

Tilmeld dig nyhedsmailen for protesebrugere