Overarmsprotese og skulderskjold

Er du født uden albue eller er blevet amputeret over albuen, har du brug for en overarmsprotese. Ved amputation på skulderniveau eller ved en meget kort overarmsstump laves protesen med et skulderskjold (udligningsprotese), som bæres ved at spænde en rem rundt om overkroppen. Protesen erstatter den manglende skulder og gør, at tøjet kan bæres pænt og giver overkroppen et symmetrisk udseende.