Ofte vil protesehånden være styret af to elektroder, hvor den ene elektrodekontakt bruges ved åbning af protesehånden, mens den anden elektrode bruges ved lukning af protesehånden. Det kræver både øvelse, træning og koncentration at lære at bruge en elektrisk armprotese.
Styreformen gør, at protesen kan bruges med større bevægelsesfrihed end den kabelstyrede protese. Protesen er tungere end en kabelstyret protese, fordi der indbygges batteri og motor i den.
En anden styreform ved brug af den myoelektriske protese er mønstergenkendelse. Ved denne styreform er der flere elektroder indsat i protesehylsteret. Elektroderne afkoder et mønster, når musklerne aktiveres i hylsteret, og dette mønster kodes op mod en bevægelse af protesehånden.
Ved dette system vil protesehåndens greb blive aktiveret ved et signal, som det er let for brugeren at lave og genskabe frem for de klassiske elektroder, hvor der behøves et specifikt signal, for at elektroden reagerer.
Der er forskellige typer af hænder, som kan bruges sammen med den myoelektriske styreform.
Den klassiske myoelektriske hånd, som har været på markedet længe, har ét greb, som kan bruges i alle situationer.
Grebet kaldes et tripodgreb, som betyder, at de emner, som hånden griber om, holdes mellem tommelfingeren, pegefingeren og langfingeren. Ringfinger og lillefinger er kosmetiske og følger pegefinger og langfingeren i deres bevægelser. Denne håndtype er mere robust og tåler mere groft arbejde end de bioniske hænder.
Med en bionisk hånd er det muligt at bevæge alle fingrene, når der skal gribes om et emne. Dette gør, at man kan få langt flere grebsvariationer med sin protese, og man kan gribe mere ergonomisk korrekt, når man bruger protesen.