Jan fik hele sin venstre arm amputeret efter en motorcykelulykke for mere end 20 år siden. Hans første protese var med et seletøj bag om ryggen, som havde en arm med gribefunktion. I dag har Jan fået bevilget en myoelektrisk-styret albue og hånd, som er noget af den nyeste og mest avancerede teknik inden for proteseløsninger. Protesen styres af musklerne gennem små elektroder, som er støbt i protesen.
”Følsomheden er indstillet så præcist, at jeg kan gribe rundt om en lille plastikkop fyldt med
kaffe uden at mase koppen eller spilde kaffen,” fortæller Jan.