”Inden jeg fik min protese, skulle mine forældre altid gå og holde mig i stumpen, når vi var ude, så folk ikke kunne se, at jeg manglede en hånd. Jeg har tidligere oplevet, at folk pegede, og det brød jeg mig ikke om som barn. Derfor gik jeg heller aldrig med T-shirt,” husker Anna.
”Efter jeg fik min protese, blev jeg mere selvsikker, og da jeg blev ældre, begyndte jeg at tage med til fester og arrangementer, som jeg aldrig vil være taget med til uden min håndprotese. Jeg begyndte også at gå med T-shirts,” fortæller hun.
”Jeg udviklede mig meget efterfølgende. Jeg ville mere, og jeg turde mere, og det åbnede mig op som person. Jeg tog et sabbatår mellem gymnasiet og mit nuværende studie, hvor jeg var på en grupperejse. Jeg kendte ingen på forhånd. Det havde jeg ikke turdet førhen, og jeg havde slet ikke kunnet overskue at skulle forklare om min manglende hånd til fremmede mennesker,” fortæller Anna.
I dag har Anna stort set ingen begrænsninger ved at mangle sin venstre hånd. Hun har to jobs ved siden af studiet som socialrådgiver, hvor hun henholdsvis pakker kasser og klipper video.
Hun har også taget almindeligt kørekort. ”I dag gider jeg ikke være hæmmet af det. Jeg fortalte også højt i klassen, da jeg startede på mit studie, at jeg manglede en hånd – så var det sagt,” forklarer hun helt afklaret.