Få stabilitet til dine led
En dynamisk tekstil-ortose er en beklædningsgenstand til kroppen. Ortosen sidder tæt mod kroppen og kan forbedre holdningen og give øget ledstabilitet. Ortosen er med til at stabilisere og begrænse bevægelsesomfanget i dine led f.eks i hofte eller skulder.
(Her ses et udsnit af nogle af de varianter Sahva fører)
En dynatisk tekstil-ortose er særligt udviklet til patienter med Ehlers Danlos Syndrom. Symdromet kan både give hyperelasticitet af led samt skørhed af bindevæv. Det kan blandt andet give ledproblemer, brok og sprængninger af blodkar og andre organer.
Alt efter hvilke behov du har, kan du vælge mellem forskellige typer dragter, der beskytter kroppen og holder leddene på plads. Fås som bluse og/eller buks – og her findes der igen forskellige muligheder for tilpasning i længden på ærmer og bukseben. Søger du en tekstil ortose til børn - klik her
Når du skal have en tekstil-ortose, vil din behandler tage mål. Størrelsen på ortosen skal være helt rigtig, så sår og skader undgås. Der skal løbende holdes øje med, om ortosen stadig passer, eller om den skal justeres eller udskiftes. Din bluse og/eller buks vil derfor blive fremstillet individuelt efter dine mål.
Vi benytter os af flere producenter, og udvælger den producent, der har det bedste udvalg til dig og dine behov. Vi anbefaler, at ortosen benyttes gradvist, til den ønskede anvendelsestid er opnået på ca. 8-10 timer. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte Sahva og få professionel vejledning.
Gode råd
• Vi anbefaler, at du vasker bandagen i hånden med et flydende vaskemiddel til tekstil.
• Lad aldrig bandagen tørre direkte på en radiator eller anden varmekilde, men læg den i stedet på et håndklæde og lad den tørre.