Marianne mistede førligheden i venstre ben

Nu har hun gået et halvmaraton med et Bioness Go Plus system. 

Da Marianne Elle Rolin (til højre) var 31 år, mistede hun førligheden i sit venstre ben efter tre diskusprolapser i lænden. Efterfølgende fik hun en stivgørende operation. Marianne gik de efterfølgende 8 år med skinne - og kun dårligt, med smerter i ryggen – da hun ikke kunne løfte knæet og måtte svinge benet fremad ved at vride i hoften.

Marianne og hendes veninde efter at have gennemført et halvmaraton med en Bioness Go

Bioness Go Plus

Marianne har nu fået et Bioness Go Plus FES-system (Funktionel Elektronisk Stimulation), og det betyder, at hun kan gå fuldstændig normalt. Det har hun valgt at fejre ved, bare 6 uger efter at være gået over til Bioness Go Plus, at gå et halvmaraton sammen med en veninde. Hendes største bekymring var, om batteriet kunne holde strøm til hele turen, men det kunne det. Efterfølgende var der kun brugt cirka 1/3 af batteriet.

For Marianne betyder hendes Bioness Go Plus ikke blot, at hun har overvundet sig selv. Hun har fået sit liv tilbage og tør nu blandt andet at tage på udflugter med familien. Desuden har hun fået blod på tanden og har planer om at gentage succesen med halvmaraton snart.

At vågne med smerter og ikke af smerter

Mariannes mor har altid sagt: "Når forandringens vinde blæser, er der dem, der bygger læhegn og dem, der bygger vindmøller." Et ordsprog der, for Marianne, tegner et meget godt billede af den rejse, som hun har været på - og som hun på mange måder fortsat er på.  

Jeg har fået min livskvalitet tilbage, og jeg føler mig hel igen. Noget jeg ikke har gjort siden min skade. Oveni det så vågner jeg nu med smerter og ikke af smerter, noget som er uvurderligt for en kronisk smertepatient”, fortæller Marianne.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert’

Sådan står der på tatoveringen på Mariannes arm. Det er et citat fra Pippi Langstrømpe, og det var med det i mente, at hendes drøm om en halvmaraton begyndte at spire.

Yderligere understreger hun:

Oveni at de skønneste Sahva-medarbejdere var imponeret over, hvor flot en gang jeg fik, gav det mig troen på, at det bliver godt det her. Jeg har fået mod på igen at leve et aktivt liv. Igen kan jeg fokusere på at være Marianne, mor og kæreste - og ikke blot at være reduceret til Marianne med et handicap.”