Kompression til arm og hånd

Kompression til arme og hænder bliver ordineret af lægen og er en del af den behandling, du får hos en lymfødemterapeut. 

Kompressionshandsker forhindrer, at lymfevæske samler sig i hænderne ved ødemer, og fremmer tilbagestrømningen fra vævet. Samtidig er kompressionshandsker med til at beskytte huden. 

Kompressionsstrømper til arm og hånd opdeles i følgende klasser:

Klasse I
Den kompressionsstrømpe, der ligger tættest på støttestrømpen og ”strammer” mindst af de forskellige typer kompressionsstrømper. Laveste trin indenfor behandlingsstrømper.

Klasse II og III
Kompressionsstrømper, der anvendes til patienter med skader eller defekter i de dybe vener efter en årebetændelse. Strømperne kan effektivt hindre hævelse og udvikling af venøse sår.