Hvis du bruger sikkerhedssko i forbindelse med dit arbejde, skal du være opmærksom på, at du ikke må bruge dine normale indlæg i et par standardsikkerhedssko. Den gældende lovgivning på området betyder, at sikkerhedsskoenes certificering forsvinder, hvis du ændrer på de fundamentale dele i dem – herunder indlæg. Derfor skal du bruge sikkerhedssko, som er produceret med individuelle indlæg specielt til dig. Lovgivningen sikrer, at du arbejder under ordentlige forhold, selvom dine fødder eller ryg har behov for særligt fodtøj.

Vi er klar til at hjælpe dig

Hos Sahva kan vi producere alle typer af individuelt fremstillede ortopædiske sikkerhedssko og indlæg, så dine fødder både kan være sikre og komfortable, når du er på arbejde, uanset hvilke behov de har. Vores sikkerhedssko lever altid op til den gældende internationale standard (DS EN ISO 20345/DS EN ISO 20347).

Arbejdstilsynets retningslinjer sikrer, at du kan få bevilget sikkerhedssko, som passer til dine individuelle behov, hvis de er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde. Du får din bevilling gennem dit jobcenter eller gennem din arbejdsgiver. Vi har lavet en guide til bevillingsprocessen for at gøre det så nemt som muligt for dig at få de rigtige sikkerhedssko til dine fødder.

 

Du kan læse mere om retningslinjerne for sikkerhedssko her.


Sahvas sortiment af ortopædiske sikkerhedssko

Hos Sahva har vi tilpasset os de gældende krav til sikkerhedssko. Vi har introduceret et sortiment af ortopædiske sikkerhedssko, som er testet og produceret efter de internationale standarder - derfor er alle sko i sortimentet CE-mærkede. Vores ortopædiske sikkerhedssko kan både produceres til dig, der kun har behov for mindre ortopædiske løsninger og til dig, der har behov for håndsyede sikkerhedssko, som skabes fra bunden til lige netop dine fødder. Uanset type, er vores sikkerhedssko designet til at ligne helt normale sikkerhedssko.

 

Download brochuren for sikkerhedssko her