Brugervejledning ortopædisk fodtøj

Denne side er en vejledning om dit nye ortopædiske fodtøj, som du har modtaget efter lægelig ordination. Vejledningen skal supplere den mundtlige vejledning, du har fået af Sahvas personale - eller andet sundhedspersonale - i forbindelse med tilpasning og udlevering af fodtøjet.

For at undgå problemer i forbindelse med brugen opfordrer vi dig, og de personer der eventuelt skal hjælpe dig, til at læse brugsvejledningen grundigt igennem. Dit nye ortopædiske fodtøj skal behandles rigtigt, og Sahva kan ikke påtage sig ansvar for hjælpemidler, der ikke er anvendt i overenstemmelse med vejledningen.

Beskrivelse og brug af produktet

Ortopædisk fodtøj er individuelt fremstillet til den enkelte bruger og må derfor kun anvendes af den person, det er lavet til. Er det første gang, du får håndsyet fodtøj, skal du tage dem i brug jf. de personlige råd fra Sahvas personale. Det skyldes, at fødder, ben og ryg skal vende sig til at blive korrigeret.

Vask og rengøring
Fodtøjet kan rengøres med fugtig klud eller børste. Brug derefter det plejemiddel der er anbefalet til dit fodtøj. Brug ikke rengøringsmidler!

Tilhørende indlæg kan eventuelt tages ud og rengøres særskilt.

Børn

Børnefødder vokser oftest i ryk, og som alt andet fodtøj til børn bør det ortopædiske fodtøj jævnligt undersøges for korrekt pasform. Ved tvivlsspørgsmål kan du altid kontakte Sahva.

Diabetes eller dårligt kredsløb
Diabetikere, og andre med nedsat blodforsyning i fødderne, skal være ekstra opmærksomme på føddernes tilstand. Tryk fra fodtøj kan give skader på huden og eventuelt sår, der øger risikoen for infektion.

Følgende er derfor vigtigt

Gigt
Ofte forårsager gigt forandringer i leddene; heriblandt fødderne. Derfor anbefales det at få kontrolleret fodtøjet for forandringer regelmæssigt hos Sahvas ortopædiske skomager.

Særlige ricisi

Allergi
Er der noget, du er allergisk overfor, bør du oplyse dette til Sahvas personale, som så vil tage hensyn til din allergi ved valget af de materialer, der har kontakt med huden.

Sahva gør opmærksom på
Materialerne er valgt ud fra et almindeligt brug af fodtøj. Kemikalier, olie eller høj fugtighed kan opløse visse typer lim og materialer og dermed formindske levetiden af fodtøjet væsentligt. Anvendelse af fodtøjet i områder, hvor dette forefindes, bør derfor kun ske, hvis det er aftalt med Sahva.

Reparation/Fornyelse af produkt - Ansøgningsregler
Hvis du skal have repareret, eller fornyet, dit fodtøj, skal du selv sørge for at søge din kommune om økonomisk støtte. Sahva hjælper dig gerne med at udfylde papirerne, hvis du har brug for det. Kommunen vurderer, om du er berettiget til at få nyt fodtøj og eventuelle reparationer.

Garanti og reklamation
Sahvas garanti omfatter defekter, der skyldes materiale- eller fabrikationsfejl. Garantien dækker ikke defekter, der skyldes forkert brug eller pleje. Hvis hjælpemidlet ikke umiddelbart passer, foretager Sahva korrektioner uden beregning, indtil det passer.

Hvis hjælpemidlet ikke kan korrigeres, fremstiller Sahva et nyt produkt uden beregning - dog senest tre måneder efter køb/levering. Vi tager dog det forbehold, at der ikke er sket væsentlige forandringer af kroppen i den tid, det har taget at fremstille hjælpemidlet.

God fornøjelse med dit nye fodtøj!

Med venlig hilsen

Sahva