Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Bliv bandagistkandidat i Sahva

Vil du være med på forreste række, når der skabes nye og innovative løsninger, der kan hjælpe mennesker til et liv i bevægelse? Er du kvalitetsbevidst og har du et højt drive? Så er du måske vores nye bandagistkandidat! 

Sahva er en sundhedsvirksomhed med 150 års erfaring i kroppens bevægelighed. Hver dag hjælper vores fagligt dygtige specialister mennesker med forskellige udfordringer til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler, og vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med kunden i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til fødderne. Vi hjælper vores kunder til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Løber med benprotese

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vores målsætning er at uddanne de bedste bandagister i branchen, som kan være med til at videreføre Sahvas værdier, ambitioner og kompetencer. Du bliver en del af en virksomhed, der prioriterer udvikling og nytænkning højt.

Sahvas uddannelsesplan er præget af høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
Når du starter som bandagistkandidat i Sahva, lægger vi en uddannelsesplan for din 2-årige turnusperiode. Uddannelsesplanen er baseret på vores turnusmanual, som er resultatet af et grundigt forarbejde, der skal sikre, at du får den nødvendige viden og de værktøjer, der skal til for at lære bandagistfagets mange facetter.

Vi har fokus på, at du får det optimale udbytte af din tid hos os, og at vi, som arbejdsplads, giver dig de bedste forudsætninger for at praktisere som bandagist, når din uddannelse afsluttes. Vi er ambitiøse, og vi forventer naturligvis, at du er det samme.

Forventninger og krav til bandagistkandidat

For at komme i betragtning til en plads som bandagistkandidat i Sahva, skal du have gennemført:

  • Grundforløb til bandagistuddannelsen på VIA University College i Aarhus (1/2 år) 
  • Bachelor i Prosthetics and Orthodics fra Jönköping University, Sverige (3 år)

Senest 3 måneder efter din ansættelse skal du aflevere en kopi af dit bachelorbevis. Du kan evt. læse mere om uddannelsen her.

To mænd giver hånden til hinanden

Din 2-årige turnusperiode hos Sahva

Du bliver ansat på en 2-årig kontrakt, hvor løn og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende overenskomst mellem Sahva A/S og Danske Bandagister Fraktion af Lønmodtagere. De første 3 måneder af din ansættelse betragtes som prøvetid.

Placering
Vi har mere end 30 klinikker fordelt over hele Danmark, og du bliver ansat med fast base på en af disse. 

I løbet af din turnus bliver du i perioder tilknyttet andre klinikker i Sahva, ligesom du får et månedsophold i vores produktion. Det gør vi for at sikre, at du får de bedste muligheder for at arbejde med forskelligartede diagnoser og cases, og dermed får det største faglige udbytte af din uddannelse.

Sahva messe

Pige får taget mål til korset

 

 

 

 

 

 

 

 

Mentor/vejleder
Du bliver tildelt en fast mentor, der er autoriseret bandagist med min. 5 års erfaring. Din mentor vil være behjælpelig i forhold til de cases, du skal beskrive. Derudover bliver du løbende tilknyttet en vejleder afhængig af det fagområde, som du skal introduceres til.

Evalueringer
En gang om måneden afholdes en evalueringssamtale med din vejleder og mentor, hvor din turnusbog ajourføres med de cases, du har arbejdet med. To gange årligt afholdes et evalueringsmøde for alle bandagistkandidater sammen med HR med det formål løbende at optimere uddannelsen.

Du får en bred vifte af kompetencer

Emner i din turnusperiode

Du berører mange faglige områder i din turnusperiode

Faglige områder i din turnusperiode

Vores fælles mål

Når du har gennemført din turnusperiode i Sahva, vil du:

  • Kunne bestemme type, funktion og udformning af det individuelle hjælpemiddel med udgangspunkt i viden om den enkelte kundes diagnose og sygdomsbillede.
  • Have opnået en forståelse for og erfaring med det tværfaglige samarbejde, som bandagister har med andre faggrupper som f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger og sygeplejersker.
  • Have fået et indblik i både de faglige, organisatoriske, økonomiske og markedsmæssige mekanismer i Sahva.

Collage af mennesker

Hvad siger tidligere bandagistkandidater om Sahva?

Vi har spurgt et par af vores tidligere bandagistkandidater, hvad du kan forvente af din turnusperiode i Sahva: 

"Du indgår i et team, hvor alle med glæde hjælper dig med at få en dybere forståelse af de specifikke cases og produkter. Du får gradvis mere og mere i hænderne selv, under kyndig vejledning og assistance fra din vejleder. Du bliver presset i forhold til din udvikling og læring på vej mod titlen som bandagist, men du kan altid søge hjælp og sige fra." Sarah, færdiguddannet bandagist d. 1. september 2023.  

"Som turnuskandidat i Sahva kan man forvente at blive introduceret til hele arbejdsgangen som bandagist, fra første patientmøde til udlevering af det endelige produkt. Under din turnusperiode i Sahva bliver klasseværelset flyttet ud i den ”rigtige” verden, hvor teoretisk viden bliver kombineret med håndværket."  Lasse, færdiguddannet bandagist d. 1. september 2023. 

"Når man er i turnus hos Sahva, kan man forvente et godt kollegaskab på tværs af klinikker, så man har en god mulighed for at udvikle sig hele tiden". Christina, færdiguddannet bandagist d. 1. september 2023.

Er du interesseret i at blive bandagistkandidat i Sahva?

Har du spørgsmål om turnusperioden, er du velkommen til at kontakte HR-partner, Chalotte Højgaard på telefon 3925 0144.

Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces og om Sahva som arbejdsplads her.

Mand med protese holder armen om en Sahva medarbejder

Er du nysgerrig efter at vide mere om Sahva, vores uddannelsesforløb, praktikophold mv.?

Er du nysgerrig efter at vide mere om Sahva, vores uddannelsesforløb, praktikophold mv.?

Så tag kontakt til Sahva HR-afdeling. Vi glæder os til at høre fra dig! Ring til os