Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Proprioceptiv stimulering med Elements Body

I oktober 2015 kom en helt ny lycra-baseret dynamisk ortose på markedet i Norge, Sverige og Danmark. Elements Body er en kompressionsdragt, som kan øge funktionelle evner hos en person med neurologiske forstyrrelser takket være proprioceptiv stimulering. Sahva har flere bandagister, der er certificerede i Elements Body, som nu bliver tilbudt en bred kundegruppe.

- Børn med Cerebral Parese hører til den største gruppe, som Elements Body er særlig velegnet til. Alle inden for diagnosen. Ortosen kan bruges af alle aldersgrupper og til personer med diagnoser som ”Hypermobilitet” og ”ADHD” samt efter blodpropper i hjernen, siger produktspecialist Helle Thomas fra Camp Scandinavia, der producerer produktet i samarbejde med bandagisten.

Bedre kontrol over bevægelser hos børn med spasticitet
Proprioceptiv stimulering for hele kroppen med Elements Body Lycra dragt. Element Body er en ortose lavet af Lycra-syntetiske fibre, som er sammensat i forskellige paneler.

Elements Body kan anvendes ved behandling og reducering af forhøjet tonus ved neurologiske tilstande eller tilstand med ledinstabilitet og sensorisk tab.  
  • Individuelt tilpasset og udformet efter behov
  • Ortosen har ingen skinner og tillader brugeren at bevæge sig frit
  • Øger holdning og stabilitet gennem tryk mod mave/ryg og extremiteter
  • Øger dybdesensibiliteten
Elements Body

Elements Body har en tæt pasform og dækker hele den kropsdel, som behandles. Ortosen består af forskellige paneler, som er syet sammen på en sådan måde, at trykket er mod mave/ryg og extreminenter. Samtidig stimuleres den proprioceptive sans, som giver barnet en bedre fornemmelse af sig selv. Lynlås tillader en let påtagning af ortosen. Hver ortose er individuelt tilpasset til den unikke bruger og dens behov. Elements Body ortosen har ingen skinner og tillader brugeren at bevæge sig frit. Elements Body kan blandt andet anvendes ved behandling og reducering af forhøjet tonus ved neurologiske tilstande.

Hvordan skal Elements Body anvendes?

Du opnår det bedste resultat, hvis ortosen anvendes i mindst seks timer om dagen. Elements Body ortosen skal i første omgang anvendes i kortere tide og gradvist stige til målet på de seks timer pr. dag. Den bør ikke anvendes mere end 8-10 timer pr. dag.

Hvem kan anvende Elements Body?

Ortosen kan anvendes ved behandling og reducering af forhøjet tonus ved neurologiske tilstande såsom:

  • Cerebral Parese
  • Erhvervet hjerneskade
  • Erhvervet rygmarvsskade
  • Cerebral ataxi
  • Atetos
  • Rygmarvsbrok
  • Slagtilfælde
  • MS

Andre anvendelser:

Elements Body kan også anvendes ved behandling af tilstand ved ledinstabilitet og sensorisk tab såsom:

  • Vedvarende lav tonus
  • Ehlers Danlos syndrom
  • Hypermobilitet

Obs. Elements Body ortoser skal ikke anvendes om natten.

Måltagning

Elements Body bestilles og fremstilles efter individuelle mål for at opnå en tætsiddende pasform. Ortosen kan udformes som heldragt med korte eller lange ærmer og ben, armstrømper med eller uden handsker. Forstærkninger og lynlås kan sys på efter behov for støtte eller funktion. Udformningen bestemmes af bandagisten i samråd med læge og fysioterapeut. Det er bandagisten, som udfører måltagning efter gennemgået uddannelse. Elements Body kan bestilles i forskellige farvekombinationer. Ortosen kan maskinvaskes ved 40 grader og må ikke tørretumbles. Tørrer over natten.


Kliniske studier

Studier siden midten af 1980'erne viser, at behandling med Lycra-baseret dynamiske ortoser kan kontrollere abnormal muskeltonus, stabilisere kropsholdningen og øge funktionelle evner hos anvenderen med neurologiske forstyrrelser. De fleste studier har været udført på børn med Cerebral Parese (CP).