Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Bestil tid / Kontakt

Styrk 'den gode hverdag' som benamputeret - Bornholm

D. 30. april 2024

Seminar for både fysioterapeuter og benamputerede

Sahva inviterer til et fælles seminar for både dig der er fysioterapeut og dig som er benamputeret. Sammen skal vi inspirere hinanden til, hvordan rehabiliteringen af benamputerede kan blive endnu bedre.

Seminaret bliver afholdt på Bornholms Hospital, hvor vi skal udnytte hospitalets udendørsterræn, trapper og skråninger samt deres mange indendørs faciliteter.
Gennem fællestræning, faglig sparring og leg, skal vi alle finde frem til kernen i ’den gode hverdag’ som benamputeret.
Ved at styrke relationen og sparringen mellem fysioterapeuter og benamputerede, kan vi sammen komme et skridt nærmere vores fælles ønske om at skabe ’den gode hverdag’ for benamputerede. 

  • Som fysioterapeut ved du ofte, hvordan du skal få en benamputeret op og gå, men hvad hvis ambitionerne
    er større end det?
  • Som benamputeret mangler du måske værktøjer til
    nemmere at klare hverdagen?

Skal du med?

Arrangementet er gratis. Alt du betaler med, er din viden, dine tanker på området og nåh ja, så får du dagens træning klaret i fællesskab med andre, der også har fokus på amputeredes hverdag og trivsel. Vi byder på vand, kaffe, te og skøn kage undervejs. Træningen er tilrettelagt, så den udfordrer, motiverer og tager hensyn til din fysik.

Vi skal bl.a. andet:
• Træne at komme sikkert op/ned fra gulv
• Afprøve de 3 vigtigste øvelser til en nemmere hverdag
• Få pulsen op med stationstræning
• Udfordre og træne vores hjerner
• Gå på trapper og skråninger på sygehusets udendørsfaciliteter

Ved spørgsmål skriv til Rehabiliteringsafdelingen på rehabilitering@sahva.dk

  • Hvad: Seminar om samarbejde, rehabilitering og den gode hverdag som benamputeret
  • Hvem: For alle fysioterapeuter og benamputerede på Bornholm
  • Hvor: Bornholms Hospital, ved fysioterapien
  • Hvornår: Kl. 12.30-15.15
  • Pris: Gratis, tilmelding dog nødvendig
  • Medbring: Træningstøj til ude og inde