Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Sahvas Løbeskole 2018

31. august - 2. september

Få det optimale ud af din benprotese

Sahvas Løbeskole er en weekend fyldt med bevægelse og socialt samvær for benamputerede på forskellige aktivitetsniveauer. Formålet er at gøre dig endnu bedre til at bruge din benprotese.

På sidelinjen står vores dygtige bandagister, fysioterapeuter og verdensmesteren Daniel Wagner klar til at hjælpe og vejlede dig gennem hele weekenden. Som deltager har du også mulighed for at afprøve forskellige sportsproteser.

Derfor skal deltage på Sahva løbeskole: 

  • Du møder andre benamputerede
  • Du udfordrer dig selv
  • Du får faglig vejledning til at dyrke sport
  • Du får professionel hjælp til at udnytte din protese optimalt
  • Du bliver introduceret for nye protesekomponenter
  • Du får mulighed for at prøve forskellige sportsproteser
  • Du bliver instrueret af fysioterapeuter, der har stor erfaring med at træne benamputerede
  • Du bliver vejledt af rutinerede bandagister

Nye omgivelser

Weekenden afholdes som noget nyt på ferie-, sport- og konferencecenteret Musholm ved Korsør. Herfra er der en storslået udsigt over morænebakkerne og Storebæltsbroen, som indbyder til masser af udendørs aktiviteter. Indendørs er faciliteterne mindst ligeså fantastiske med bl.a. en svævebane og en klatrevæg.

Musholm er kun fem kvarters kørsel fra København, to timer fra Århus og tre kvarter fra Odense. Er du med tog, er der kun 1 km til og fra Korsør station. Kontakt os, hvis du har behov for at blive hentet ved stationen.

Adresse

Musholmvej 100
4220 Korsør

Tilmelding

Tilmeldingen er nu lukket for i år, da de mange deltagere er fundet. 

  • Sahvas Løbeskole For benamputerede
  • Sted Musholm Musholmvej 100 4220 Korsør
  • Dato 31. august til 2. september
  • Pris Det koster kr. 900,- at deltage i weekenden. Beløbet dækker to overnatninger, forplejning samt træning og coaching.