Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Løbeskolen 2019

Den 30. august til den 1. september 2019
[
  {
    "lang": "da-dk",
    "text": "fire mænd løber med løbeproteser"
  }
]
[ { "lang": "da-dk", "text": "fire mænd løber med løbeproteser" } ]

TILMELDING ÅBEN FOR SAHVAS LØBESKOLE FOR BENAMPUTEREDE
-Få det optimale ud af din benprotese

Så er tilmeldingen åben og du har mulighed for at deltage i Sahvas Løbeskole - en weekend fyldt med bevægelse og socialt samvær for benamputerede på forskellige aktivitetsniveauer.

Sahvas Løbeskole er en weekend fyldt med bevægelse og socialt samvær for benamputerede på forskellige aktivitetsniveauer. Formålet er at gøre dig endnu bedre til at bruge din benprotese. Der er mulighed for at afprøve forskellige sportsproteser, så du kan få øjnene op for, hvor meget du kan som protesebruger.
På sidelinjen står vores dygtige bandagister, fysioterapeuter og verdensmesteren Daniel Wagner klar til at hjælpe og vejlede dig gennem hele weekenden.

Fantastiske omgivelser

Vi afholder for andet år i træk Løbeskolen på sport- og konferencecentret Musholm ved Korsør. Centret er beliggende i naturskønne omgivelser og har en storslået udsigt til både morænebakkerne og Storebæltsbroen. Det indbyder til en weekend med masser af udendørsaktiviteter. Musholm er mindst lige så fantastisk indvendigt, hvor der for eksempel både er svævebane og klatrevæg, så du får rig mulighed for at udfordre dig selv. Husk derfor tøj og sko til både indendørs og udendørs aktiviteter.

Musholm

Registrering

Løbeskolen afholdes den 30. august - 01. september 2019.
Der er tilmeldingsfrist den 15. juni 2019. Det koster kr. 900,- at deltage på Løbeskolen. Beløbet dækker to overnatninger, forplejning samt træning og coaching.

Musholm er bare fem kvarters kørsel fra København, to timer fra Århus og tre kvarter fra Odense. Er du med tog, er der kun en km til og fra Korsør station. Kontakt os, hvis du har behov for at blive hentet ved stationen.


Adresse

Musholmvej 100
4220 Korsør


Hvad får du ud af at deltage?:

  • Du møder andre benamputerede
  • Du udfordrer dig selv
  • Du får faglig vejledning til at dyrke sport
  • Du får professionel hjælp til at udnytte din protese optimalt
  • Du bliver introduceret for nye protesekomponenter
  • Du får mulighed for at prøve forskellige sportsproteser
  • Du bliver instrueret af fysioterapeuter, der har stor erfaring med at træne benamputerede
  • Du bliver vejledt af rutinerede bandagister

 

Tilmeld dig her

Læs om sidste års Løbeskole eller se videoen fra Løbeskolen her.

  • Hvad Løbeskole 2019
  • Sted Musholmvej 100, 4220 Korsør
  • Dato Den 30. august til den 1. september 2019