Lipødem seminar
Lipødem i fokus - fælles dag for både privatpersoner og fagfolk
Vi byder alle velkommen, som interesserer sig for Lipødem – hvad enten det er kvinder, der selv lever med sygdommen, deres pårørende eller terapeuter, læger, sygeplejersker og kompressionsspecialister, som arbejder inden for området.
Selvom lipødem blev beskrevet for første gang for over 80 år siden, er det stadig en lidelse, som er dårligt kendt, og som påvirker hverdagen for mange kvinder.
På seminaret får du både ny viden, kan stille spørgsmål direkte til eksperterne og netværke med andre som er nysgerrige på lipødem.
Sahva Ottobock Care ønsker, sammen med vores samarbejdspartnere, at dele ud af vores dybdegående viden inden for emnet. Tyske Hanse-Klinik har over 20 års erfaring inden for lipødem-behandling. ETO Garments ApS har i mere end 30 år arbejdet med udvikling og produktion af kompressions- og støttebandager. Selv har vi mere end 40 års erfaring med kompression til alle typer borgere.


Ny viden
Du vil få den nyeste viden om lipødem, hvordan sygdommen kan udvikle sig gennem livet, hvilke faktorer der påvirker forløbet, samt en opdatering på de tilgængelige behandlingsmuligheder der findes. Der vil være rig mulighed for individuelle spørgsmål og dialog om alle præsenterede emner. I frokostpausen kan du se nærmere på udvalget af lipødem- produkter fra alle tre leverandører.
Hvilke udfordringer møder man?
Efter frokost skal vi gå dybere ned i hverdagen hos en person med lipødem. Vores case-person vil berette om hvilke udfordringer man kan møde i hverdagen samt hvilke tiltag, der kan gøre hverdagen bedre og mere værdifuld.
Individuel konsultation
Det officielle program afsluttes ca. 14.30. Efterfølgende vil der være mulighed for en kort individuel konsultation (max 10 min) hos enten behandlere fra Hanse-Klinik, ETO Garments eller Sahva Ottobock Care. Du tilmelder dig konsultationen via tilmeldingslinket. Tilmelding er nødvendig, da kapaciteten er begrænset.
Goodiebag til dig
Alle deltagere modtager også en skøn goodiebag med små overraskelser fra vores kompressions-leverandører samt et gavekort til Sahva Ottobock Care til en værdi på 250 kr.
Der er fuld forplejning hele dagen.
Dagens program
Kl. 09.30 – 09.45 Indtjekning, kaffe/te og netværk
Kl. 09.45 – 10.00 Velkomst v/ Teamleder Marianne Johansson, Sahva Ottobock Care
Kl. 10.00 – 11.30 Lipødem, det kliniske billede, diagnose, misforståelser omkring sygdommen v/ specialister fra Hanse-Klinik i Lübeck (engelsk oplæg)
Kl. 11.30 – 12.30 Spørgsmål og svar- frokostpause og produktudstilling
Kl. 12.30 – 12.50 Kompressionsprodukter v/ specialist fra ETO Garments
Kl. 12.50 – 13.10 Kompressionsmuligheder v/ specialist fra Sahva Ottobock Care
Kl. 13.10 – 13.30 The Lipødem Journey – set fra en dansk patients perspektiv
Kl. 13.30 – 14.00 Spørgsmål og svar
Kl. 14.00 – 14.30 Kaffepause og netværksnak
Kl. 14.30 – 16.00 Få en personlig konsultation – valgfri specialist (tilmelding nødvendig)
Ved spørgsmål til arrangementet - kontakt venligst marketing@sahva.dk
OBS. Gratis parkering hos Sahva / S-tog til Brøndby Øster – ca. 10 minutters gang til Sahva Ottobock Care.
TILMELD DIG HER