Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Bevægelsesdag for protesebrugere i København

23. november 2019

Tilmeld dig Sahvas fokuserede træningsarrangement for aktive protesebrugere og få sved på panden sammen med andre benprotesebrugere.

Du vil møde fysioterapeuter og bandagister, som har mange års erfaring i at behandle, træne og vejlede protesebrugere. Vi står klar til at hjælpe dig til at bruge din protese endnu mere aktivt i dit liv.

Det bliver en aktiv dag, hvor du bl.a. får mulighed for at

  • udfordre dig selv
  • netværke med andre protesebrugere
  • få en dybere forståelse for, hvad du selv kan gøre for at optimere dine færdigheder som protesebruger.

​Du har mulighed for at tilmelde dig enten den ene eller begge workshops – det er op til dig.

kl. 09.00 - 10.30 Workshop med fokus på løbetræning. 
kl. 10.30 – 12.15 Workshop med fokus på koordination, balance og optimering af brug af protesen.  

I Sahva kan vi hjælpe dig, uanset karakteren af dit behov. På bevægelsesdagen har du derfor også mulighed for at besøge vores indlægsstand, hvor dedikerede konsulenter kan rådgive dig til at optimere resten af kroppen og ikke kun benprotesen. 

Vi byder på frugt og vand. Tag tøj på, som du har det rart i, og kan bevæge dig frit i. Bruger du stok eller albuestok til hverdag, så tag den med.

Arrangementet er gratis, og du behøver ikke være kunde i Sahva for at deltage.

 

Tilmelding

Du skal tilmelde dig arrangementet senest den 18. november 2019. For at du får mest muligt ud af undervisningen og træningen, er der begrænset antal pladser ved arrangementet. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princip.

Tilmeld dig her

Vær opmærksom på at du vil modtage en mail med et link, hvor du skal bekræfte din tilmelding (tjek eventuelt dit spamfilter). Har du ikke modtaget en mail inden for 2 dage, kontakt os da på marketing@sahva.dk. Vi kan først se din tilmelding, når du har bekræftet via mail.

  • Hvad Bevægelsesdag for protesebrugere i København
  • Sted Fysioterapien på Rigshospitalet, afd. 3001, 2100 København Ø.
  • Dato Lørdag den 23. november 2019 kl 09.00-12.15
  • Har du spørgsmål til arrangementet kan fysioterapeut Christian Langhorn kontaktes på cjl@sahva.dk.