Skip navigation

Tilskud/Bevillinger

Individuelt fremstillede produkter

Har du brug for en benprotese, armprotese, et korset, brystprotese, håndsyede sko, kompressionsstrømper, dropfodsskinner, bandager eller et andet produkt specielt fremstillet til dig?

Standard produkter

Har du brug for noget fra vores standardsortiment; som f.eks. sportsbandager, fodindlæg, støttestrømper eller sko?

Bevilling af individuelt fremstillede produkter

Du kan søge om en bevilling hos kommunen, hvis du 

  • har behov for et hjælpemiddel til kroppen 
  • har behov for ortopædiske sko
  • skal have fornyet dit hjælpemiddel
  • skal have repareret dit hjælpemiddel

Læs mere om reglerne i Servicelovens § 112

Har du en bevilling?

Betaling af standardprodukter

Der kan IKKE søges offentligt tilskud til standardprodukter, og du skal derfor betale selv. 

I nogle tilfælde kan du søge tilskud, hvis du er medlem, gennem Sygeforsikring ”danmark”.

Ja, jeg har en bevilling

  • Ring til Sahva på 7011 0711 og bestil tid til en konsultation
  • Tag din bevilling med til konsultationen på den aftalte dag.
    Konsultationen hos Sahva omfatter typisk dialog omkring dit behov og ønsker, måltagning og evt. en gipsafstøbning af den del af din krop, det nye hjælpemiddel skal passe på.
Til toppen

Nej, jeg har ikke en bevilling

For at få en bevilling af et hjælpemiddel til kroppen, skal du gøre sådan:

 

  • Kontakt din læge (eller anden behandler) der, på baggrund af din konkrete problemstilling, udskriver en ordination.
  • Ordinationen afleverer du hos din kommune.
  • Kommunen behandler din sag og udsteder bevilling såfremt du findes bevillingsberettiget jf. servicelovens §112. Bevilling vil i så fald blive sendt til dig med enten post eller som elektronisk dokument.

 

Når du har modtaget din bevilling:

  • Ring til Sahva på 7011 0711 og bestil tid til en konsultation
  • Tag din bevilling med til konsultationen.
    Konsultationen hos Sahva omfatter typisk dialog omkring dit behov og ønsker, måltagning og evt. en gipsafstøbning af den del af din krop, det nye hjælpemiddel skal passe på. 
Til toppen

Udlevering af hjælpemidler

  • Brystproteser og kompressionsstrømper kan ofte udleveres med det samme.
  • Alle øvrige produkter, der skal fremstilles specifikt til dig, kan tage alt fra dage til uger, før det er klar til udlevering.
    Din behandler kan fortælle dig, hvor lang tid det vil tage i dit tilfælde.
Til toppen