Mine fødder er ikke lige store
Spørgsmål:
Hej
Jeg har det problem, at mine fødder ikke er helt lige store. I flade sko generer det mig ikke, men når det gælder mine højhælet sko, så er den ene sko en anelse for stor. Er det noget i kan hjælpe med? Og hvad kunne løsningen i så fald være? Jeg kunne forestille mig det skulle være nogle "hælkapper" til bagerst i skoen? Laver i den slags?
Med venlig hilsen
Else
Svar:
Hej Else
Tak for din henvendelse. Grunden til at dine højhælet sko bliver for store til dig, sammenlignet med flade sko, er, at du skrider frem i skoen pga hælhøjden. Umiddelbart mener vi ikke, at det vil hjælpe at sætte noget i hælen, men der findes noget, der hedder non-slip, som man klæber bagi skoene, som kan afhjælpe en løs hæl.
Med venlig hilsen
Sahva
