Svær grad af platfodethed

Spørgsmål:

Hejsa

Min søn på 3 år har netop fået konstateret en svær grad af platfodethed, og vi har fået anbefalet at få lavet håndsyede sko til ham. Vi har fået besked på at han skal bruge denne form for sko i 2 år, og at han skal have lavet et nyt par ca. hver 2. måned (grundet hans hurtige vækst). Hvor meget, hvis noget, tilskud ydes der af det offentlige i sådanne tilfælde? Og hvad skal vi cirka regne med at hvert par sko vil koste?

Med venlig hilsen
Helle

 

Svar:

Kære Helle

Tak for din henvendelse. Vi vil anbefale, at du kontakter os og bestiller en tid til din søn hos en af vores skomagere, som kan se på din søns fødder, da det er ret usædvanligt at lave håndsyet fodtøj, når man ikke er ældre. Vores skomagere mener, at en løsning derfor vil være at lave et korrigerende indlæg til et fodtøj med stærke bagkapper - fodtøj, af mærket Piedro, som Sahva forhandler. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 70 11 07 11, hvor du kan bestille en tid, og få en god snak med en af vores skomagere, om hvad der vil være en fornuftig løsning for din dreng.

Med hensyn til dit spørgsmål omkring tilskud fra det offentlige, så kan man - såfremt din læge har skrevet en lægeerklæring - søge kommunen om tilskud til indlæg og fodtøj. Såfremt du måtte have behov for hjælp hertil, er vores skomagermestre også meget erfarne på dette område, og står til din rådighed med hjælp og vejledning.

Med venlig hilsen
Sahva

 

Produceret af Adapt A/S