Fokus på diabetes

Hver fjerde kunde, der kommer til Sahva, har en form for diabetes, og Sahva har gennem mange år opbygget solide kompetencer indenfor forebyggelse og behandling af diabetesrelaterede symptomer eller følgesygdomme.

Samarbejde for fælles sag

Sahva er nu gået ind i et samarbejde med Diabetesforeningen, for i fællesskab at styrke opmærksomheden på diabetes, oplyse om, hvad man både selv kan gøre, hvad Sahva kan bidrage med og for at forsøge at opspore diabetikere på et tidligere tidspunkt.

Kontante fordele

Sahva vil sammen med Diabetesforeningen afholde en række aktiviteter, kurser og foredrag for medlemmer og andre interesserede; både lokalt og landsdækkende. Medlemmer af Diabetesforeningen får desuden en række kontante fordele i Sahvas klinikker og butikker ved fremvisning af sit medlemskort.

Fodtøj med stil og god plads til tæerne

For en diabetiker er sko og deres pasform altafgørende for at undgå revner og trykmærker. Sahva har meget fodtøj, der er lige til at stikke fødderne i for de fleste – og dygtige skomagere, der er klar til at lave særlige sko, til fødder, der kræver andre faconer og støtte. Uanset hvordan fødderne ser ud, skal skoen passe til foden – og ikke omvendt.

Indlæg i skoene er godt for kroppen

Indlæg i skoene kan gøre en kæmpe forskel for hele kroppen, og mange gange lige være dét, der skal til, for at mindske smerter i knæ, lænd, ryg eller nakke. For den, der har diabetes, er fødderne særligt udsatte. Mange oplever nedsat følelse i fødderne, og desværre kan det betyde, at fødderne sommetider bliver udsat for skader, vrid eller sår, der først bliver opdaget sent.

Støtte af hele foden

Følsomme fødder skal have støtte hele vejen, og derfor skal indlæg til diabetesfødder altid ligge under hele foden - og ikke kun under en hæl eller det halve af skoens længde. Der må ikke være overgange, der kan risikere at gnave i fodsålen.

Indlæg på mange måder

Sahva laver fodindlæg både efter scanninger, aftryk og gipsafstøbning, alt efter hvad behovet er og hvilket indlæg, brugeren har mest gavn af. Der findes både indlæg til højaktive sportsentusiaster, og indlæg der kan forkæle fødderne på den sunde måde i hverdagen.

Muligheder for tilskud

Nogle vælger at betale indlæggene af egen lomme, mens andre søger kommunen om at bevillige et par. Sygesikringen Danmark giver også tilskud. Medlemmer af Diabetesforeningen får 10 % rabat på alle fodindlæg hos Sahva ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Rabatten gælder dog ikke på varer, der i forvejen er sat ned.

Foredrag og tilbud

Samarbejdet mellem Sahva og Diabetesforeningen indebærer konkret mindst ti foredrag om året, som parterne vil udbyde og afholde i fællesskab, ligesom man også vil udgive en folder om diabetes og motion. Samarbejdet trådte formelt i kraft den 1. maj 2010 og vil fortsætte frem til 2013.

Mere om samarbejdet

Både Sahva, Sahva Care og Diabetesforeningen vil sørge for at holde medlemmer og nysgerrige opdaterede om aktiviteter og tilbud via hjemmesiderne. Man kan også kontakte enten Diabetesforeningen eller Sahva for at høre mere om samarbejdet her og nu.

Produceret af Adapt A/S