Sådan gør du
Det begynder altid hos lægen. Hvad enten du for nylig har fået behov for specialfremstillet (ortopædisk) fodtøj eller du er vant til det, vil din vej først gå forbi lægen. Lægen vil derefter enten henvise til en ortopæd eller sende dig direkte videre til en leverandør af ortopædisk fordtøj – som f.eks. Sahva – der så sørger for resten.
Reglerne om ortopædisk fodtøj
Lægen kender processen med sagsbehandling af ortopædisk fremstillet fodtøj og vil sende dig videre i systemet. Det er en politisk beslutning, om du er berettiget til støtte til dit fodtøj. De bevilgende myndigheder (din egen kommune) har et sæt specifikke regler at følge, og falder du indenfor reglerne, kan du regne med at få dit fodtøj betalt. Sahva kan evt. hjælpe dig med at udfylde ansøgningen.
Fra myndigheder til Sahva
Når læge og evt. ortopæd har behandlet din sag skal der en ansøgning af sted til din kommune, der vil vurdere, hvorvidt du er berettiget til at få betalt det specialfremstillede fodtøj. Derefter henvender du dig til en leverandør af ortopædisk fodtøj efter eget valg – f.eks. Sahva - hvor du vil møde erfarne håndskomagere og andre fagfolk og eksperter, der sammen med dig vil finde den rette model i de rette materialer.
Vi finder den løsning, der passer dig
Efter en grundig undersøgelse af din fod/dine fødder vil vi fremstille det helt rigtige fodtøj til dig. Vi kigger på de specifikke problemer, du har, og finder sammen med dig den løsning, der kan leve op til dine krav og styrke dine muligheder for at fortsætte et aktivt og normalt liv.
